mandag den 2. december 2013

Branket valgflæsk

 Næppe er valgflæsket sydet af, før de nyvalgte Venstrefolk tør svinge sparekniven igen - og atter er det de allersvageste, handicap/psykiatri der meldes ud. For at man skal have klart for sig hvilke grupper det handler om, citerer jeg lige her fra budget 2013:

Serviceområde 13 Handicap og psykiatri
På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med fysiske og psykiske handicap, psykiske lidelser, socialt udsatte og misbrugere. De sociale tilbud henvender sig til de borgere, som har behov for behandling eller længerevarende støtte til at opretholde et hverdagsliv med hensyn til bolig, arbejde, fritid og økonomi, herunder:
• Botilbud – hvor der er behov for enten et midlertidigt eller længerevarende ophold
• Dagtilbud – med beskyttet beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud
• Bostøtte – med mulighed for tilknyttet aktivitets- og samværstilbud til borgere, der bor selvstændigt i egen bolig
• Alkohol- og stofbehandling
• Kommunikations, specialundervisning og teknologiske hjælpemidler til personer med tale- høre-og synsvanskeligheder samt senhjerneskadede.
• Bo- og genoptræningstilbud til yngre med fysiske handicap og senhjerneskader


 Som jeg ser det er det måske ikke forbruget på det område det er galt med; men at budgettet konsekvent bliver sat for lavt år efter år !! Eller rettere først afsætter man midler, som rimeligvis kan dække områdets faktiske udgifter; men så reduceres de af en genbevilling, hvilket er nysprog for at overføre tidligere års underskud.

 For en del år siden sejlede økonomien på ældreområdet, det betød så ikke at de ældre blev forkælede og de ansatte kom sovende til deres løn - pengene fossede ud på anden vis. Det blev der rettet op på, dels ved at kvalitetsstandarderne blev sænket, og dels takket være en kæmpeindsats fra de ansatte. Vi lærte at vi ikke bare kan regne med at ledelsen har styr på det med økonomi, det må vi i marken også holde et vågent øje med. De seneste år forbruger vi mindre end der er budgetteret år for år, der gives så også genbevilling, hvor en del af overskuddet overføres til næste år. Det kan man læse sig til i budgetterne og årsregnskab. Det er ikke noget vi ansatte hører noget om, og hvor den del af overskuddet der ikke bliver givet i genbevilling havner, ja det fortaber sig i rådhusets korridorer.

 Desværre er det så ikke på lignende vis lykkedes at indhente et gammelt underskud på handicap/psykiatri, og derfor stresses de år efter år med sparekrav.
 Jeg vil på det kraftigste opfordre til at man helt enkelt indser, at det ikke kan lade sig gøre at varetage opgaverne under de økonomiske rammer der forventes af politikerne. Drop kassetænkningen, og se over hele budgettet. En del af de overskud der genbevilges i andre kasser, som alligevel klarer sig inden for budgetrammerne, må da kunne overføres til at undlade den konstante nedskrivning af budgettet for handicap/psykiatri.

torsdag den 21. november 2013

resultat

Efter en god valgkamp lykkedes det Socialdemokraterne i Herning Kommune at nå en lille fremgang, og uden at være i valgforbund genvinde 4 mandater. Genvalg af den afgående byrådsgruppe.
 

Jeg kom så ikke ind; men det bliver nu også dejligt ikke at tænke politik døgnet rundt.

Mine personlige stemmer - et kæmpe tak til de 104 der gav mig et kryds. Jeres stemme er ikke spildt, for jeg arbejder selvfølgelig videre med mine mærkesager, og skal nok holde byrådsgruppen til ilden


Herning 55
Tjørring 10
Hammerum 9
Snejbjerg 6
Lind 4
Studsgård 3
Arnborg 2
Aulum 2

Gullestrup 2
Kibæk 2
Sdr Felding 2
Sinding 2
Ilskov 1
Skarrild 1
Skibbild/Nøvling 1
Sunds 1
Vinding 1

fredag den 15. november 2013

MINDRE SNAK, MER VÆRKSTED

Nu er der vel ingen partier der går til valg på at Herning skal være en erhvervsfjendtlig kommune 

 Jeg vil til enhver tid lytte til hvad iværksættere, håndværksmestre, fabrikanter og andet godtfolk, der har valgt at bo og virke i kommunen, og drive virksomhed i samarbejde med dygtige medarbejdere under ordentlige løn og arbejdsforhold, har at sige. Er der nogle konkrete udfordringer der kan afhjælpes, vil jeg til enhver tid se på det. 

 Jeg vil så også forvente et kommunevenligt næringsliv til gengæld, der løfter opgaven med beskæftigelse og oplæring af fremtidens kvalificerede arbejdskraft. Vi må tilbage til et samfund hvor kloge hoveder og dygtige hænder skaber værdier. 



 Hvad der derimod kommer fra diverse skrivebordsanalytikere, der aldrig selv har drevet virksomhed, men ud fra markedsøkonomiske lærebøger, om det så er dem Venstre skrev om eller ej, anbefaler kommuner at konkurrere om at tiltrække kapital, der vil have mest mulig ud af at bidrage mindst mulig.. ja så er jeg nok mere skeptisk

I det socialdemokratiske valgprogram for kommunen skriver vi:
"Herning Kommune skal være et godt og trygt sted at bo. Der skal være arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.
I erkendelse af at arbejdspladser er grundlaget for, at kommunen kan udvikles og at den efterspurgte velfærd og service kan leveres, skal erhvervslivet sikres gode forhold. Gode forhold for erhvervslivet handler om både hurtig myndighedsbehandling, at der findes nødvendige servicefaciliteter samt at der er tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft til rådighed."


Jeg uddyber gerne !!

søndag den 3. november 2013

Akutjob til unge ledige

Akutjob til unge ledige | aoh.dk - alt om Herning

Min partifælle Knud Nielsen tager i sit læserbrev fat på et væsentligt problem - ungdomsarbejdsløshed. Det er en katastrofe når de unge efter endt skolegang oplever et samfund der ikke har brug for dem.
At parkere dem på kontanthjælp, og sende dem i aktivering, som en slags beskæftigelsesterapi, er ikke godt nok. 
Nu er det jo ikke første gang i Danmarkshistorien man står i en sådan situation. Jeg var med da vi havde høj ungdomsarbejdsløshed i 80rne, og da var Hr Krarups forgænger og partifælle N.O.Hansen mere aktiv - da antallet af unge kontanthjælpsmodtager eksploderede, satte man et kommunalt anlægsprojekt i gang, vi lagde sten på p-pladsen ved MCH.



 Vi skulle melde os i fagforening. Vi fik overenskomstmæssig løn, med skurtillæg og hele molevitten - selv om jobbet var tidsbegrænset til optjeningsperioden for dagpenge, da hovedformålet for kommunen var at flytte forsørgelsesbyrden fra kontanthjælpssystemet til dagpengeområdet, så havde projektet den positive bieffekt, at de fleste af os kom ud af ledighed og i regulære jobs bagefter - jeg har i hvert fald været i beskæftigelse lige siden.
 Da jeg efter at have været udenbys i mange år, vendte hjem i 2005, og sad i bussen på vej til Sdr. Omme for at besøge min søster, passerede området derude, lå arbejdet der, og mindet om at have bidraget dukkede op. At lave noget meningsfuldt og føle at man bidrager - det har varig værdi.

I dag taler man om beskæftigelse som en omkostning, at ansætte folk er en omkostning for virksomheder, at have lærlinge er en omkostning, at lave aktivering er en omkostning - arbejde er noget der sker i Kina, og man har glemt at arbejde er værdiskabende, ikke en omkostning. 

Vi må tilbage til et samfund hvor kloge hoveder og dygtige hænder skaber værdier - jeg vil opfordre iværksættere, fabrikanter, håndværksmestre og andet godtfolk til at vende det døve øre til klogeågerne i diverse liberalistiske tænketanke, der bilder dem ind at arbejde er en omkostning i produktionen.

onsdag den 30. oktober 2013

valgfolder

Herning - KV13

Herning - KV13

Kandidater i Herning Kommune, der støtter kampen mod social dumping - selvfølgelig også Søren Groth Petersen

Arbejdsklausuler

Det er over 50 år siden, at den danske stat forpligtede sig til at indføje arbejdsklausuler i sine udbud. For kommuner og regioner er det frivilligt.
Med en arbejdsklausul kan man tvinge en leverandør til at følge de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i danske overenskomster. Og det er vigtigt, fordi lønnen i Danmark fastsættes i overenskomsterne – ikke ved lov.

En offentlig myndighed eller en privat virksomhed kan med en arbejdsklausul:
  • beskytte danske lønmodtagere mod billigere arbejdskraft fra udlandet. 
  • beskytte danske, overenskomstdækkede virksomheder mod unfair konkurrence.
Arbejdsklausulen skal ikke blot gælde for hovedfirmaet, som har selve kontrakten med kommune eller region, men også for underleverandører.

Kædeansvar er vigtigt

Det kaldes kædeansvar, når arbejdsklausulen ikke alene forpligter hovedfirmaet, men også gælder for de underleverandører, som hovedfirmaet har hyret til opgaven.

Hvis kædeansvaret ikke skrives ind i arbejdsklausulen, bliver det alt for nemt at smyge sig udenom.

Det grundlæggende princip er, at hovedentreprenøren har ansvaret og hæfter for eventuelle brud på arbejdsklausulen, uanset om fejlen ligger hos en underleverandør.

Sociale klausuler

Der kan laves klausuler om andet end løn- og arbejdsforhold. Blandt andet sociale hensyn og uddannelse.

Sociale klausuler

De samme betingelser gælder i princippet ved sociale klausuler. Her stiller den offentlige udbyder krav om at ansætte et vist antal handikappede, unge ledige eller fleksjobbere.

Sociale klausuler er ofte blødere formuleret og er i reglen hensigtserklæringer.

Sociale klausuler kan også sørge for, at de virksomheder, man samarbejder med, har formuleret en politik om at fastholde medarbejdere og undgå nedslidning.

Uddannelsesklausuler

En uddannelsesklausul stiller krav om at ansætte et nærmere fastsat antal lærlinge eller praktikanter. Det er typisk 5-10 procent af den faglærte arbejdsstyrke.

Især ved større bygge- og anlægsopgaver er det blevet almindeligt, at offentlige myndigheder stiller krav om et bestemt antal elever.

En uddannelsesklausul må ikke diskriminere udenlandske virksomheder. Opgaven skal desuden have en vis størrelse og længde, før man må skrive en uddannelsesklausul ind i kontrakten.

 

tirsdag den 29. oktober 2013

Ældre er ikke babyer

 Det er jo forunderligt at se hvor stor interesse der pludselig er for de ældres ve og vel, sådan ca hvert 4.år, når valgtiden nærmer sig. Så er der da ingen ende på alt det der skal udloves. Jeg tror gerne det er af bedste mening, og ikke bare er valgflæsk; men særlig indsigtsfuldt er det nu ikke.
 Mit udgangspunkt er at ældre mennesker er VOKSNE mennesker. Langt de fleste er raske, rørige og åndsfriske. En god ældrepolitik, handler derfor slet ikke om ældrepleje; men om et samfundsbygge der giver plads og mulighed for et aktivt liv længst muligt. Det er byplanlægning, der øger tilgængeligheden, det er kulturpolitik, der tilbyder et varieret udbud af aktiviteter, det er at der er rum og muligheder for alle borgere i kommunen.




 At blive ældre handler jo om så meget andet og mere, end at blive plejekrævende. Alle babyer kræver pleje og omsorg, at blive ældre betyder ikke at blive som baby påny, der skal passes og plejes.
 De fleste ældre er positive over for velfærdsteknologi - det er betydeligt rarere at blive liftet, end at blive løftet ( og så sandelig også bedre for folkesundheden, da de fleste hjemmehjælpere og sygehjælpere fra fordums tid, endte med alvorlige nedslidninger ).  Jeg kunne forstå skeptikerne, hvis der var tale om at småbørn skulle have deres numser under robotskyl, i stedet for kærlige forældres omsorg; men de ældre er VOKSNE mennesker, og det er mere af nød end lyst, at nogle må have andre med ind på badeværelset. Er der løsninger så man kan få lov at gå på det lille hus for sig selv, så vil de fleste da helst det.
 At blive visiteret til hjemmehjælp, har INTET med alder at gøre; men udelukkende om at en del af vore medmennesker, af forskellige årsager kan havne i en situation, hvor man ikke kan klare alt selv. Behovet for støtte til at klare hverdagen, afgøres ikke ved alder; men af hvilke begrænsninger tilværelsen kan have givet én.
 Folk er forskellige og det gælder også vore ældre medborgere - de er ikke en byrde der skal løftes billigst muligt; men grå guld der skal værdsættes.

tirsdag den 15. oktober 2013

Fingeren på pulsen

 Som social - og sundhedsassistent, arbejder jeg aftenvagt i hjemmeplejen i Herning, det har jeg gjort i over 8 år, og har derfor løbende fingeren på pulsen, ser i det daglige virke hvordan forholdene har udviklet sig. Derfor er der også en vis portion skepsis med, når man i valgtider, ser alt det gode der udloves ældreplejen.
Jeg arbejder i et vagtlag, hvor vi sætter en ære i at levere en god service; men det er da udfordret, dels bliver opgaverne mere komplekse, samtidigt med at vi har været igennem flere besparelser. 




FOA har lige lavet en gennemgang, http://www.foa.dk/aeldrepleje2013  

I Herning Kommune:
Var udgifterne 2009 pr. ældre over 65 år 55,288 kroner
Var udgifterne 2012 pr. ældre over 65 år 45,323 kroner
Det svarer til -18%  


 Jeg kan da godt mærke at det er en faglig udfordring at servicere 20-25 borgere med over 40 besøg i en aftenvagt, og stadig kunne holde fyraften med følelsen af at have gjort et ordentligt stykke arbejde, minimum det borgeren er visiteret til. 

 Visitationen er underlagt de politisk fastsatte rammer. Som medarbejder kan man være med til at ændre ting indenfor de rammer, vil man ændre på rammerne må man gå ind i politik, og derfor valgte jeg at stille op til byrådet.

 Jeg har derfor også svært ved at indstemme i jubeltalerne over det nys indgåede budgetforlig. Socialdemokraterne fik en del småting igennem på ønskelisten; men stod ret alene om at ville tilføre flere midler til ældreplejen.
Det synes jeg er ynkeligt, da Sundhed og Ældre, med introduktion af "det nære sundhedsvæsen" allerede nu bliver pålagt flere og mere komplekse opgaver, uden at få tilført ressourcer. Så skal vi atter hugge en hæl og klippe en tå.

 Selv når der reelt kom flere penge på bordet, har jeg oplevet at det ikke gavnede meget ude i marken. DF fik engang VK med på at give 1/2 milliard ekstra til ældreområdet, kommunerne kunne så vælge at bruge dem på digitalisering, flere varme hænder og andet godt. Langt de fleste valgte digitalisering, og jeg havnede da også på et flerdages AMU-kursus sammen med alle mine kollegaer, til sidst blev vi så udstyret med hver sin HP PDA; men systemet virkede ikke, den dyrt indkøbte håndholdte, software og serverkapacitet kunne ikke håndtere informationsmængden. Da pengene kom fra staten gjorde det nok ikke ondt i kommunekassen; men som skatteborger river man sig da i håret - de eneste der havde glæde af det pjat var aktionærerne i Hewlett-Packard !

 Derfor tror jeg ikke man øger kvalitet ved blot at tilføre flere penge, give mere tid eller ansætte flere folk - jeg vil hellere begynde med et oversyn af kommunens kvalitetsstandarder, der løbende er blevet sænket. Vi må begynde med at bestemme hvilken kvalitet vi synes vi kan være bekendt, før vi begynder se på hvad vi synes der kan afsættes af midler til det.




 Folk er forskellige og det gælder også vore ældre medborgere - de er ikke en byrde der skal løftes billigst muligt; men grå guld der skal værdsættes. Jeg vil arbejde for at borgeren i højere grad kommer i centrum, og får mere valgfrihed, og der mener jeg ikke mellem leverandører af samme forringede service; men mellem forskellige løsninger - genoptræning, hjælp til selvhjælp, længst mulig i egnet hjem er gode tilbud, som de fleste ældre aktivt vælger til; men vi skal også respektere at nogle ikke kan overskue det hele, det er jo ikke meget hjælp, hvis man er ensom og har dårligt netværk, at man får stukket en farvestrålende brochuere i hånden "bliv ven med din støvsuger".

onsdag den 9. oktober 2013

Indianere og Høvdinge

 Jeg vil gerne takke Nicolaj Dupont-Mersing, for i sit læserbrev "Kvalitet skal i højsædet" at bryde ud af de vante politiske tonegange, og pege på et problem, der går dybere end partipolitik og handler om politiks vilkår i dagens Danmark: om forholdet mellem borger og system.

Som "indianer" i det kommunale system, skrev jeg jo i oktober 2012 et åbent brev til politikere og forvaltning om netop dette problem, oplevet ude i marken, under overskriften "ledelsesfilosofi ude af trit med virkeligheden", en filosofi jeg siden har lært går under betegnelsen "new public management".
Jeg må atter en gang rose Herning Kommune for at kunne rumme at indianerne siger høvdingene imod. Jeg modtog mere skulderklap end smæk for at sige min mening.

  Jeg har efterfølgende erfaret at en overvejende majoritet af offentligt ansatte der har den direkte kontakt med borgerne, er bange for at ytre sig om uacceptable forhold. Det er en usund udvikling, der skaber et system, hvor politikere og forvaltning fokuserer mere på "nøgletal", end på hvad borgerne siger de oplever. I værste fald opstår der en kultur, hvor de der servicerer borgerne, kommer til at fremstå som myndighedspersoner, der bruger tid på at klargøre at de ikke har tid, resurser eller lov til at give en service, mere for at tilfredsstille systemets krav end borgerens behov.




 Som Hr. Dupont-Mersing skriver: "Ydelsen eller servicen udføres af det yderste led i det kommunale system, og de mennesker skal have mere frihed under ansvar. Personalet på plejecentret eller på en offentlig institution er de mest kvalificerede til at vide, hvad der er bedst for den enkelte borger" Jeg må som social-og sundhedsassistent klappe i mine små hænder !!!
  Opdelingen mellem visitation og udøver, har dog sine fordele, hvis det bliver tydeligere at jeg som udøver ude hos borgerne skal koncentrere mig om at yde service, og overlade til visitationen at have myndighedsrollen.
 Visitationen er underlagt de politisk fastsatte rammer. Som medarbejder kan man være med til at ændre ting indenfor de rammer, vil man ændre på rammerne må man gå ind i politik, og det er i erkendelse af det at jeg valgte at stille op til byrådet

 Jeg synes det vil være fantastisk hvis Herning Kommune kan blive et godt eksempel i det politiske forvaltningslandskab, hvor man beholder det der har værdi i "new public management"; men også tør gøre op med de dele der er ude af trit med virkeligheden. Jeg hører indenfor alle partier tonegange der peger på et behov og en vilje til dette.
  Det er udmærket med styring, og effektiv udnyttelse af skatteborgernes penge; men det er politikernes ansvar at gøre prioriteringer, og turde sætte kvalitetsmål - sikre at de svageste i samfundet er de der nås af fællesskabets hånd. Vi skal have en kommune hvor folk skal behandles ordentligt. En ærlig og redelig kommune.

onsdag den 2. oktober 2013

Skyllerum eller ej

 - ja det er da noget af en fnidderdebat, hvor Hr. Vistisen og Tilde Bork fra Dansk Folkeparti prøver sætte fokus på et problem, ved hjælp af sensationsprægede løgneoverskrifter, det må de jo selv stå til regning for. Når jeg, som Hr Erling Petersen i HF 2/10 referer, skriver, at "overbelægning ikke skyldes for få senge; men for mange unødvendige indlæggelser", så er det da ikke fordi jeg render og leger doktor.

 For det første så ved jeg som Social-og Sundhedsassistent i hjemmeplejen at Sundhed og Ældre er i gang med at udvikle det "nære sundhedsvæsen", hvor vi gennem forebyggende indsats kan undvige indlæggelse af de ældre medicinske patienter, som jo ofte bliver ekstra svækkede ved infektioner, hvor diagnose og behandling kan ske i eget hjem i et tæt samarbejde mellem hjemmesygepleje og egen læge, evt kortere ophold på aflastning i kommunalt regi. Hjemmesygeplejen er netop blevet fagligt rustet til at kunne varetage IV-behandlinger i eget hjem. Ved disse tilstande er det jo oftest dehydrering der har ledt til indlæggelse, hvor behandlingen så består i væske via drop. Med den øgede kompetence i det nære sundhedsvæsen, kan mange indlæggelser også forkortes væsentligt, da færdigbehandling kan ske i eget hjem, og genindlæggelser undviges.

 Som byrådskandidat har jeg så også sat mig ind i dette, ved f.eks at læse referater fra Social-og Sundhedsudvalget. Det kan jeg da anbefale Hr. Erling Petersen - så behøver han jo ikke gætte sig frem til hvad der foregår i byrådsarbejde; men skaffe sig lidt indsigt på forhånd. Jeg kan da anbefale Muusman rapporten  om det nære sundhedsvæsen som hjemmearbejde for Hr Petersen.



 Overbelægninger har altid eksisteret og vil altid eksistere, hvis man dimensionerede antallet af sengepladser efter behovet ved spidsbelastning ville vores sundhedssystem komme til at koste betydeligt mere, end selv DF kunne få ind ved helt at afskaffe ulandshjælpen. Det er ren populisme at nu kræve flere sengepladser, når regionen og kommunerne er i fuld gang med samarbejde omkring fremtidens sundhedsvæsen. Flere sengepladser der vil stå gabende tomme. Det hænger ikke sammen, som så meget andet DF fører sig frem med.

Løsningen på fremtidens sundhedsvæsen er et bedre samspil mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner. Det er sammen, vi kan skabe det gode forløb. Og det er sammen, vi kan sikre, at også de nære sundhedstilbud er af høj faglig kvalitet. Det er et arbejde jeg vil sætte særlig fokus på hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, så kommunen kan løfte sin del af opgaven på en betryggende måde for de ældre og deres pårørende.

torsdag den 26. september 2013

Skolelukninger ?

Venstre klar til at lukke skoler | aoh.dk - alt om Herning

 Lars Krarup:
"Seks små skolers fremtid er sat i spil med det valgprogram, som partiet Venstre byder ind med ved efterårets kommunalvalg i Herning.
Hodsager Skole, Nøvling Skole, Sinding Skole, Kølkær Skole, Feldborg Skole og Holtbjergskolen er nævnt i valgprogrammet, som skoler der kan blive berørt af en reform af skolestrukturen i Herning Kommune"

Jeg synes det er fair af Venstre at allerede nu melde ud hvad de påtænker om den fremtidige skolestruktur. Det er klart at den kommende skolereform er en ubekendt faktor, da vi endnu ikke konkret kan vide hvilke udfordringer det kommer at stille den kommunale skolepolitik overfor. Så det er rimeligt at melde ud hvilke mulige løsningsmodeller man har for øje, inden vælgerne skal sætte sine X til november.

Vi socialdemokrater vil arbejde for at vende enhver sten og undersøge alle muligheder for at bevare de små skoler - KAN det lade sig gøre, SKAL det lade sig gøre !!
Skoler, børnepasning og andre kerneydelser er livsnødvendig for at landdistrikterne skal have en bæredygtig fremtid. Det kræver, at der er en lokal opbakning til det, og at det er pædagogisk og fagligt forsvarligt. Bagvendte og alternative ideer kan benyttes. Det er mit indtryk at de berørte landsbyer aktivt vil være medspillere for at det kan lykkes.




Som min medkandidat Lissi Bertelsen, Hodsager for en tid siden skrev i Folkebladet:

Skolerne er et aktiv for en landsby. Når borgerne i landsbyerne har valgt at bosætte sig i landsbyen, kigges der på, om der er skole, købmand , måske kirke.
Det giver liv i byen med en skole. Når der er skole i byen, tiltrækkes nye borgere til landsbyen. Derved bliver byen sammensat af en befolkning i alle aldre. Sammen løfter alle generationer byen, laver arbej
de, så byen kan udvikle sig
Men kan skolen blive for lille?? Kan skolen få linjefagslærere? Kan en lille skole tiltrække lærere med fransk som linjefag?
Skolen kan blive for lille, men hvis forældrene vil skolen, er den ikke for lille. Lærerne kan efteruddannes, så de har eksamen i linjefagene. Fransklæreren kan måske deles med en naboskole.
Vi skal værne om den værdi, skolen er i landsbyen.
Hvis Herning kommune vil landsbyerne må kommunen/byrådet se bort for den evt. yderligere udgift, som en landsbyskole giver. Se på ekstra udgiften som en fortsat udvikling af/til landsbyen.
Så lad os bevare skolerne i landsbyerne, så vil der fortsat være liv og aktivitet i landsbyerne.
Husk at vore børn og unge er vort råstof. Vi vil også have råstof i landsbyerne.


tirsdag den 24. september 2013

Bedre rammevilkår skal sikre danske job


 "Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at Danish Crowns medarbejdere siger nej til at investere i egne job" skriver Esben Lunde Larsen, folketingsmedlem for Venstre, valgt 
i Vestjyllands Storkreds

Bedre rammevilkår skal sikre danske job | aoh.dk - alt om Herning 
 

 En årsag til at de måske ikke helt var med på noderne kunne jo være at forslaget indebar at det mere var lagt op som velgørenhed, med usikkert afkast i at få lov til at beholde sit job med mindre i løn. Hvem der lige skulle skumme fløden, dvs det økonomiske afkast på investeringen var mere uklart !!!

 Danske arbejdere og dansk arbejderbevægelse har historisk været villige til at holde igen og være ansvarlige i krisetider. Det kan mere undre at en lignende beredvillighed savnes hos kapital forvaltere og deres fortalere - der i stedet for at smøge ærmerne op, sidder som en flok divaer i globaliseringsjunglen.


Det er måske på tide danske arbejdere sætter foden ned, og udbeder sig en anden forvaltning af det kapital de har sparet op i pensionskasser, gruppelivsforsikringer, banker og så videre. Jeg er ved at være ret træt af at stedfortrædere for den magt der ligger i mit opsparede kapital, bruger det mandat jeg er tvunget at give dem, på at være fortalere for en samfundsudvikling der er mig inderligt imod.

mandag den 16. september 2013

DI, bolden er jeres !!

 Et område Dansk Industri, med sine forslag om øget privat licitation af kommunale opgaver forsømte at nævne, er da  beskæftigelse af de unge jobklare kontanthjælpsmodtagere. Det synes jeg helt klart det private kan gøre meget bedre, og der er til og med en gigantisk mindskning af den offentlige sektor i vente, ved helt at overtage forsørgelsen af disse friske unge menneske, gennem ansættelser og lærepladser.

 Trods diverse buråb fra klogeåger på såvel højre som venstre sidelinje, så må man jo sige at oplægget er i orden, regeringen har med en ansvarlig opposition ført bolden frem med vækstpakke og andre tiltag, bankerne vil nu atter låne ud til virksomhederne, og lokalt er kommunen i top over erhvervsvenlige kommuner.

 Slut med fedtspil og boldtrilleri på midtbanen, nu har I bolden kære iværksættere, håndværksmestre, fabrikanter og andet godtfolk. 
Det er bare at trille den ind.

Klat nu ikke chancen væk med stolpeskud ( underbetalte østarbejdere ), og skyd ikke over mål ( tage imod offentlig tilskud til aflønning af folk der reelt kunne tilbydes et rigtigt job ).

Jeg vil så arbejde for at Herning Kommune og Jobcenter er på forkant med at levere den efterspurgte arbejdskraft til både private og offentlige virksomheder. Den arbejdsformidlende funktion skal væsentlig styrkes.

mandag den 9. september 2013

Ungdomsarbejdsløshed en udfordring

mandag den 2. september 2013

Industrinormer eller kyndigt håndværk

 Mine kollegaer og jeg i Aktivitet og Pleje ( Den kommunale hjemmepleje), vil gerne lave et godt stykke arbejde til lavest mulige omkostning. Vi har ingen interesse i at sløse med resurserne og vi stræber hele tiden efter at gøre tingene smartere, da ingen af os gider molboarbejde. Derfor glædede det mig da også, at vi der leverer varen i 2012 lykkedes bruge mindre end man havde budgetteret med.

 Nu er det ikke altid lige sjovt at være offentlig ansat, så glæden blev da også kortvarig, vi nåede ikke få anerkendelse for vor indsats, før Dansk Industri fik os sat på plads, med udmeldingen at hvis vi nu havde været ansat i Aktivitet og Pleje A/S med private ejere, så skulle vi have været 12,4% mere effektive = 70 millioner kroner, i stedet for de sølle 12 millioner vi selv har kunnet klare i effektivitetsforbedring.


 Jeg må indrømme det gør mig lidt nysgerrig, og jeg vil derfor hellere end gerne invitere skrivebordsanalytikeren fra DI med ud i marken en tur, hvis vedkommende så bagefter helt konkret vil fortælle mig hvad jeg skal gøre for at blive 12,4% mere effektiv.  En sådan forbedring må jo fremkomme konkret i det udførte arbejde, da det ikke på magisk vis kan trylles frem ved blot at ændre på hvem det er der betaler min løn.
Jeg kan så mistænke at Dansk Industri kommer til kort, da hjemmepleje og industriproduktion ikke har særligt mange lighedspunkter. Sagens kerne er jo nok om man ser udfordringen som en ældrebyrde der skal løftes iflg nogle industrinormer for kvalitet, eller vedligeholdelse af det grå guld med kyndigt håndværk.



Jeg har absolut intet imod frit valg på området, så længe kommunale som private leverandører arbejder efter samme standard. Der skal så heller ikke herske tvivl om at jeg vil arbejde for at den standard garanterer det kyndige håndværk som målestok

fredag den 19. juli 2013

At kende sine rødder eller ren symbolnationalisme

Hjælp det hjemløse museum | aoh.dk - alt om Herning

Som jeg for nylig skrev: "Hvad er danskhed ? Det udvikler sig over tid og er gennem tiden formet af, hvordan det fællesskabende har integreret udefra kommende impulser og af og til fostret noget, vi har kunnet påvirke omverdenen med. Det er en levende proces, ikke noget man lige kan vedtage i en værdipolitisk erklæring."

 For mig er det at være dansk, en personlig fortælling. Jeg havde min første skoledag i Haunstrup skole. 
Min mor var født i Haunstrup, hvor min morfar og mormor levede den største del af sine liv. Det er derfor sørgeligt at læse at det lokalhistoriske museum ved salget af skolen, står uden lokaler.

(Min mor længst til venstre i første række - konfirmation 1949 Haunstrup, 
tak til lokalhistorisk museum for billedet på http://haunstrup.dk/lokal/ )


 Netop lokalhistorie og det kulturhistorisk nært beslægtede interesse mange har for slægtsforskning, synes jeg burde have høj prioritet som kulturpolitiske områder der giver identitet i en alt mere globaliseret verden. Når man kender sine rødder og føler sig forbundet med lokaliteter og de mennesker der havde sin gang der, så oplever man et helt anderledes solidt fundament, hvorfra man kan se fremtiden i møde, end man opnår ved at klamre sig til en værdipolitisk symbolnationalisme der skal indhegnes og forsvares mod udefrakommende trusler.

fredag den 12. juli 2013

Agurketid og Spin

 Jeg kunne godt ønske mig at politikere og medielandskab tog samfundets udfordringer op uden at gå i selvsving og reducere det til spin og ren underholdning, det er jo ikke bare et realityshow i rækken af andre underholdningsprogrammer.
 Senest har vi Inger Støjbergs kronik, hvor der er en kerne af en problemstilling som man absolut skal diskutere, selvom jeg da så sandelig ville have valgt en anden retorik, og have rettet skytset mere målrettet. Støjberg vælger så ren spin, og erkender efterfølgende at der ikke er noget lovmæssigt hun kan eller vil gøre.


 Det der kan forundre mig er timingen, der er ligesom ikke aktuelt sket noget der begrunder hendes behov for at skrive kronikken, og de hændelser der oprørte hende foregik for snart ½ år siden. Så jeg betvivler at formålet er en seriøs debat, og det er ikke uden at jeg får fornemmelsen at den sande mission er at tage fokus fra at skulle svare på pinlige spørgsmål om Venstres planer om nulvækst i det offentlige, skattelettelser til olie-og bankerhvervet, samt debatten om partiers finansiering - vupti så hiver man muslimer op af hatten.


 Samfund er at finde sammen i et fællesskab, hvor man er fælles om at skabe et samfund. Der er ikke nogle færdige kasser det kan puttes ned i. Hvad er "danskhed" ? Det udvikler sig over tid, og er gennem tiden formet af hvordan det fællesskabende har integreret udefra kommende impulser, og af og til fostret noget vi har kunnet påvirke omverdenen med. Det er en levende proces, ikke noget man lige kan vedtage i en værdipolitisk erklæring.


 I denne kulturudvikling findes der også problematiske subkulturer, og dertil regner jeg ikke muslimer, eller motorcyklister, eller familier; men derimod Salafister/Jihadister, Rockere, udøvere af partnervold og børnemishandling - grupperinger der opretter sin egen retsopfattelse, der afgørende skiller sig ud fra den fælles norm.


 Hvad der foregår inde i folks hoved er deres egen sag, jeg tror på åndsfrihed.
 Jeg synes det er interessant at sætte sig ud over sin egen givne forståelsesramme, det er en interessant øvelse at kunne forstå noget ud fra flere udgangspunkter, det giver helt enkelt en øget forståelse - forståelse er så ikke det samme som accept; men det giver dog et betydeligt bedre grundlag for at give sig ind i løsning af problemer.
 Hvordan man så handler har vi selvfølgelig nogle regler for, og ikke alt folk tror og tænker kan tolereres når det skal relateres til omverden, når tro og tanke omsættes i handling.


 Hvordan ved PET hvem de skal holde øje med af radikale islamister ? Det er da ikke fordi de har magiske telepatiske evner; men fordi fredelige muslimer ikke gider ekstremisterne mere end vi andre gør, og så snart en begynder ævle om "hellig krig" sørger for at det bliver ved snakken.





 Derfor kan de der 4-500 Inger Støjberg kalder en stor gruppe, ikke gøre meget skade mens de er her - drager de i "hellig krig" i Syrien, kan de rende og bombe kirker, save hovedet af præster og hvad de ellers fantaserer om. Selv konservative sunni-muslimer dernede er ved at være godt træt, af disse selvbestaltede kalifatfantaster. ( Der i deres barbari står langt fra det oprindelige kalifats civilisation ). Virkeligheden er jo at disse jihadister efterhånden ikke er velkommen nogen steder.

onsdag den 26. juni 2013

Banditter i Habitter

Jeg har såmænd ikke noget særligt imod DF, men de har jo ikke monopolrettigheder på retsbevidsthed, og hvad jeg har noget imod er kollektiv afstraffelse, at alle ordentlige mennesker fra ikke-vestlige lande skal være mistænkeliggjorte pr definition.
Når en dansk bedstefar bliver dømt for seksuel omgang med sit 2 mdr gamle barnebarn, ser man jo ikke DF oppe på barrikaderne med tirader om "at danske fædre lader deres fædre voldtage deres døtre", eller annoncer med navne på alle danske bedstefædre "en af disse er en børnebefamler", vel ?

Jeg synes absolut udlændingepolitik skal være fair og rimelig; men den kan nu engang også blive så stram, at den er en hindring for at vi kan have rimelig kontakt og samhandel med vores omverden. Nordkorea har jo nok verdens strammeste udlændingepolitik; men er også totalt isolerede og bundfattige.

Det produktive erhvervsliv, iværksættere der i samarbejde med dygtige medarbejdere producerer reelle værdier, det er grundlaget for sund økonomi.
Sandheden om VKOs finansielle politik er jo, at banker, realkreditinstitutter i ledtog med smarte pantebrevsspekulanter fik frit spil til at drive en sindssyg lånekarussel op i en overophedet økonomi - og at det i dag er produktive virksomheder og lønmodtagere der sidder med sorteper; mens de smarte advokater, rådgivere, konsulenter og ejendomsspekulanter der frisk væk erklærede sig fallit, stadig sidder i millionvillaer på Strandvejen eller i diverse skattely - DF gik med på alt dette i hver finanslov, alt deres i øvrigt udmærkede sociale politik, gav de gerne køb på, bare de kunne få gennemført nogle stramninger på udlændingeområdet.




Frit spil for banditter i habitter i udbytte for tørklædeforbud og håndtrykspåbud ?

fredag den 21. juni 2013

Tørklæder, håndtryk og sundt fornuft

Løgn bliver ikke sandhed af at blive gentaget


 Jeg synes nu det er synd at Janes mors gamle tante, med sin inderlige kristne tro, er blevet manipuleret til at bære falsk vidnesbyrd i Herning Folkeblad. For at en løgn gentages af tilpas mange mennesker bliver den jo aldrig sand, og det er da synd når ærlige sandfærdige mennesker til sidst forledes at give mund til løgnens gift.
Aase Dahl Troelsen forledes således til at skrive den 26/6: "Vi lever i et såkaldt kristent land, men det vides åbenbart ikke i nævnte butikker. Du ved det måske ikke, men personalet her må ikke bære kristne symboler så som kors o.l."
En påstand der har cirkuleret rundt og deles ukritisk, uden at man gør sig umagen, at rent faktisk gå til Dansk Supermarkeds beklædningsregulativ og få syn for sagen. Så lad os lige få det afklaret på www.dansksupermarked.dk/uniform

"Gælder ændringen andet end tørklæder?
 Ændringen omfatter ikke kun tørklæder. Reglementet er ændret, således at det er tilladt at bære hovedbeklædning, hvis denne følger af en religion, der er godkendt som trossamfund. Dvs. at muligheden for at bære hovedbeklædning også omfatter eksempelvis kalot.
 Vi er ved at udvikle et virksomhedstørklæde. Indtil videre kan ansatte benytte deres egne tørklæder i neutrale farver og i overensstemmelse med øvrige bestemmelser i beklædningsreglementet. Ansatte kan ligeledes benytte eksempelvis deres egen kalot.

Hvilke regler gælder for religiøse symboler, f.eks. et kors?
Vi har ikke noget forbud mod eksempelvis et kors i en halskæde. Vores beklædningsreglement har ikke været rettet mod religiøse beklædningsgenstande eller symboler, men har været gældende for uniformen generelt, herunder hovedbeklædning."


 Jeg har absolut ingen problemer med at pigen der sidder bag kassen i Rema, Fakta eller Netto, har tørklæde på, hvis hun yder en god service. På de højrøstede anti-muslimer virker det dog som at vifte med en rød klud foran en olm tyr. De kaster sig over en med tonsvis af korancitater, der skal bevise at tørklædet er at sammenligne med et nazi-symbol. I min optik er det at søge en overdrevet konfrontation, et enten/eller, hvor folk der ikke er muslimer insisterer på at Koranen kun kan læses og forstås sådan som Taleban og Al-Qaeda gør det, og hvis man ikke totalt afsværger sig islam er man i ledtog med disse ekstremister. 

 Hvad der står i koranen synes jeg man skal lade muslimer rode med. Hvad der foregår inde i folks hoved er deres egen sag, jeg tror på åndsfrihed. 
 Hvordan man så handler har vi selvfølgelig nogle regler for, og ikke alt folk tror og tænker kan tolereres når det skal relateres til omverden, når tro og tanke omsættes i handling.

 Et overset problem er så, at den diskrimination muslimer må føle mod deres religion i Danmark er vand i forhold til den forfølgelse kristne må udstå i en del lande med muslimsk majoritet. 
 Dansk Folkeparti forholder sig jo nærmest slet ikke til dette, en mand som Søren Espersen er mere optaget af Israels ve og vel,  end de kristnes forhold i Mellemøsten.
 Derfor siger jeg ja til kirker, synagoger, templer og moskeer i Danmark, OG i Saudi Arabien, Egypten, Pakistan, Afghanistan etc - lige for lige


  Nu er jeg ikke kun byrådskandidat; men også troende, dog med en noget anden teologisk tilgang til evangeliernes betydning end fætterpræsterne I DF. Særligt modsætter jeg mig hele tankegangen at der findes "kristne" og "muslimske" lande, da der jo altså bor omkring 10% kristne i de såkaldt "muslimske" lande. I min tro tilhører jorden og livet ikke  nationer og religioner, GUD er grænseløs - vi, menneskene har landet til låns i vor levetid og er ansvarlige for hvordan vi forvalter den tid vi er givet på jorden. Vi vil mødes alle steder ingen ejer.
Med teologen Jacques Elluls ord "I er frie som Helligånden selv, der går og kommer. Men denne frihed vil ikke sige hvad som helst - den er Kærlighedens frihed. I Lovens sted er trådt Kærligheden, som ikke kan reglementeres, indordnes, opløses i principper eller befalinger. Forholdet til næsten er ikke pligtens; men et kærlighedens forhold"

 Når vi nu er ved de kristne i "muslimske" lande, skulle man jo så tro at de der med svulstige ord taler om "det kristne Danmark" ville have en særlig forståelse og næstekærlighed for disses vilkår. Sandheden er dog at når f.eks en kristen konvertit fra Afghanistan i første omgang fik afslag på asyl, og fra Flygtningenævnet fik at vide, at han med sikkerhed kunne leve i Afghanistan "hvis han skjulte sin tro", så hørte man ikke et kvæk fra de nationalt stolte kristne, først da Flygtningenævnet i anden omgang omprøvede beslutningen og gav asyl alligevel, ja så kom Inger Støjberg (V) og Martin Henriksen (DF) på barrikaderne, og kaldte justitsministeren i samråd, for at få garantier for at der nu ikke ville komme en invasion af kristne flygtninge, der pr automatik skulle få asyl, for det skulle jo nødigt virke som en magnet. Samme rædsel som afskaffelse af starthjælpen fremmanede.


Asyl til konvertitter på dagsordenen


 

Tror disse ordførere seriøst, at en kristen familie i Antiochia, der tilhører den menighed der grundlægges i Apostlenes Gerninger, sidder derhjemme mens en psykopatpræsident smadrer deres boligområde med russiske missiler, når de kan får ørenlyd sidder og siger "har I hørt Danmark har afskaffet starthjælpen ?" - BUM der røg bedstemor i stumper og stykker, efter de har fået det ryddet op, fortsætter "ja og de har lempet på at give asyl til kristne"

 Det kan gerne være disse ordførere kan vise Skt Peter den danske grundlov ved perleporten, men om det er meget bevendt som bevis for deres kristelige gang på jorden, ja det ved kun GUD

torsdag den 20. juni 2013

Udvisningsdom

 Jeg forundres over landsrettens afgørelse at ophæve udvisningen af den somaliske mand fra Gullestrup. Forhåbentlig ankes dommen til højesteret og det fastslås at den første dom med udvisning gælder.

 Derimod har jeg nok en lidt anden opfattelse, end de der ynder at udtænke alle mulige middelalderlige straf til den unge mand. Ingen får det såmænd bedre af at gerningsmanden bliver ristet over sagte ild, kastreret med sløv kniv, voldtaget af rockere i fængslet og hvad folk ellers har af opfindsomme ideer i diverse kommentarer til sagen. Det er da lidt absurd at folk der begynder med at synes den unge mands adfærd er en naturlig forlængelse af et middelalderligt kulturmønster ( islam ), i næste åndedrag udtænker straffe, der ikke står hverken sharia eller middelalderens barbari efter.



  Jeg vil derimod gerne kigge på hvad man kan gøre fremadrettet.
  Man må jo kigge på forholdet at moderen sendte ham hjem til Somalia på opdragelsesrejse, fordi han var "for dansk", Der er noget helt galt, hvis man vil blive i et land man foragter, mens man sender sine børn hjem til et land man er flygtet fra.
 Jeg vil gerne arbejde for at man bliver bedre til at spotte sådanne problemer, og handler før det er for sent. Det er jo altid bedre at forebygge end at helbrede.
 Det forekommer jo også herhjemme, at man holder børn i isolerede og nedbrydende opvækst- og opdragelsesforhold, som opmærksomheden på sager med nomadefamilier har vist. Det har ikke så meget med kulturel baggrund at gøre, som nogle gerne vil gøre det til. Etnisk danske børn kan også opvokse under forhold, der forklarer, ikke undskylder, at de gør uhyrlige ting.

  Tilsyneladende har han været børnesoldat, og det bliver man altså skadet af. Jeg deler så ikke landsrettens opfattelse at det skal kunne ligge til grund for ikke at udvise ham. På den anden side bliver verden ikke et bedre sted af at han bare bliver droppet af et eller andet sted i Somalia, det kan godt være danske piger så kan gå i fred, men man må så være ligeglad med at han gør gaderne usikre i Somalia.
 Alt andet lige synes jeg så det er bedre at han, i stedet for at blive pint på alle tænkelige og utænkelige måder i den tid han afsoner sin straf, får noget hjælp til at kunne fungere når han bliver hjemsendt.
  Endnu vigtigere er at ofrene får noget ordentlig hjælp, tilsyneladende har det været si som så med det. Ofre skal helt klart have den kvalificerede støtte der skal til for at kunne fungere nogenlunde normalt igen. Jeg vil derfor gerne arbejde for bedre offerhjælp i Herning Kommune

http://aoh.dk/artikel/forundret-over-nej-til-udvisning

 På AOH undrer det Hr Erling Petersen fra DF "meget at en Socialdemokrat der har så meget imod DF overhovedet kan få øje på at der er folk der skal udvises fra Danmark"
Jeg har såmænd ikke noget særligt imod DF, men de har jo ikke monopolrettigheder på retsbevidsthed, og hvad jeg har noget imod er kollektiv afstraffelse, at alle ordentlige mennesker fra ikke-vestlige lande skal være mistænkeliggjorte pr definition.
Når en dansk bedstefar bliver dømt for seksuel omgang med sit 2 mdr gamle barnebarn, ser man jo ikke DF oppe på barrikaderne med tirader om "at danske fædre lader deres fædre voldtage deres døtre", eller annoncer med navne på alle danske bedstefædre "en af disse er en børnebefamler", vel ?

Jeg synes absolut udlændingepolitik skal være fair og rimelig; men den kan nu engang også blive så stram, at den er en hindring for at vi kan have rimelig kontakt og samhandel med vores omverden.

Sandheden bag VKO er jo, at banker, realkreditinstitutter i ledtog med smarte pantebrevsspekulanter drev en sindssyg lånekarussel op i en overophedet økonomi - og at det i dag er produktive virksomheder og lønmodtagere der sidder med gælden; mens de smarte advokater, rådgivere, konsulenter og ejendomsspekulanter der frisk væk erklærede sig fallit, stadig sidder i millionvillaer på Strandvejen eller i diverse skattely - DF gik med på alt dette i hver finanslov, alt deres i øvrigt udmærkede sociale politik, gav de gerne køb på, bare de kunne få gennemført nogle stramninger på udlændingeområdet.
Frit spil for banditter i habitter i udbytte for tørklædeforbud og håndtrykspåbud ?

fredag den 7. juni 2013

Kommunen skal ikke agere bøddel

Borgerforeningen i Skibbild-Nøvling fornægter på ingen måde, kommunens ledelsesret, til igen at fyre dagplejere. Foreningen vil på vegne af byen, derimod gerne gøre opmærksom på opfattelsen af forkerte prioriteringer fra Herning Kommunes side.

Hvem beregner? Fyringerne på dagplejeområdet rammer igen urimeligt Skibbild-Nøvling. | aoh.dk - alt om Herning

 Det kan jo forundre en at det sker gang på gang, at virkeligheden slet ikke modsvarer den vedtagne politik: ”Offentlige kerneydelser skal være med til, at sikre landsbyernes og landdistrikternes fortsatte udvikling”.

  Det der særligt kan forundre en, er at Venstre med absolut majoritet i byrådet har en stor gruppe af medlemmer indvalgt netop i disse landdistrikter; men at denne gode gamle landbovenstre tilsyneladende er totalt fraværende i sager der nedruster landdistrikterne for offentlige kerneydelser. Skolelukninger, plejehjemslukninger, (
Ørnhøj) dårligere og dårligere offentlig transport, og nu senest fyringen af en dagplejer i Skibbild-Nøvling trods uændret børnetal. Tavst finder disse Venstrefolk sig i det, mens jubeltalerne lyder om det næste store sportsstævne i metropolen.

 Som jeg har påpeget tidligere (
Udvikling af landsbyerne) står rigtig mange landsbyer, og da især Skibbild-Nøvling  med fantastiske muligheder, når supersygehuset i Gødstrup står klar med forventede 4000 arbejdspladser og motorvej lige til døren. Det tager længere tid at bygge noget op, end at rive det ned, det gælder også offentlige kerneydelser.

 Der er penge at hente ved at bruge penge. I Herning var der et overskud på 60 millioner i forhold til driftsbudgettet i 2012. Samtidig koster beskæftigelsesområdet ca 1 milliard om året. Det giver jo sig selv at ansætter man flere varme hænder i serviceområderne, så kan man holde sig til budgetmålene, samtidig som man opnår en besparelse på beskæftigelsesområdet.

  Kommunen skal i hvert fald ikke agere bøddel. Jeg mener ikke der skal give livsforlængende behandling til landsbyerne, hvis "patienten" er mere død end levende; men det er da heldigvis heller ikke tilfældet. Hvor der er gode initiativer, skal kommunen selvklart gå ind som fødselshjælper, og selvklart opretholde et fornuftigt serviceniveau, og understøtte en langsigtet bæredygtig udvikling.



 Det er måske ikke kommunal logik, men sund fornuft, og det håber jeg at kunne bidrage lidt med

mandag den 3. juni 2013

Roser til Herning Folkeblad

Jeg vil hermed gerne give stor ros til Herning Folkeblad, for på blændende vis i onsdagens hustandsomdelte avis at sige Dansk Folkepartis usmagelige annonce imod - DF har før bragt annoncer med alle navne på nye danske statsborgere, underforstået at det skulle være problematiske personer. Jeg opdagede dette da jeg en gang søgte efter telefonnummeret til en god kollega og googlede navnet, hvor så en annonce fra 2001 dukkede op. Det gjorde mig harm, og jeg har siden tænkt det kunne være interessant at vide hvor mange der faktisk bidrager positivt til det danske samfund. De personer jeg kender jeg har fundet på den liste tilhører ihvert fald alle den kategori.
Nu DF har afsløret en fortrolig oplysning fra infødsretsudvalget ( hvor de jo kunne gøre indsigelse og bede om at få personen af listen; men ikke fandt flertal for dette - nogle personfølsomme oplysninger behandles selv i et demokrati bag lukkede døre ), er det da ikke med glæde at jeg byder den person velkommen som ny statsborger; men jeg erkender også at det jo ikke har nogen praktisk betydning, et dansk pas er jo ikke et fripas, manden bliver hverken mere eller mindre farlig af den grund. Takket være DF er personen nu klar over at han er i søgelyset, og den udredning PET har haft gang i, hvor personen måske kunne lede dem til at afsløre større sammenhænge, er nu ødelagt. Det er jo altså dermed lige før det er DF der har skadet Danmarks sikkerhed og saboteret PETs arbejde.
Efterfølgende kan man f.eks på facebooksider om initiativer folk har taget imod annoncen, ( såsom 684og1, der vil byde de nye statsborgere velkommen i en annonce, og manden fra Sydafrika der undersøger om man kan lægge sag an ) læse truende kommentarer som "Danmark behøver en ny Breivik". Man kan såmænd være født med sin pæredanske indfødsret, og være lige så meget potentiel terrorist, som nogle der takket være statsløshed og FN-konventioner bliver tildelt den. Fanatisme er aldrig en god ting hverken når den er muslimsk; men så sandelig heller ikke når den er anti-muslimsk.
NU er det ikke mit indtryk at Herning er plaget af den store fanatisme, og vi har god tradition for at være rummelige. Så lad os bevare det, og hurra for Sinding der byder en ny dansker velkommen, med en invitation til at holde grundlovstale. Sådan !!!
Jeg kan til sidst ikke lade være med at forundres lidt over at borgmesteren for en tid siden på vegne af Venstre, ikke blot indgik valgforbund med DF, det er der jo intet nyt i; men ligefrem aktivt propaganderede for at det ville være ønskværdigt at de fik repræsentation efter efterårets byrådsvalg. Skal det forstås som at det brede samarbejdes tid er forbi, og at janteloven omsider skal have sit indtog i Herning. Det håber jeg da så sandelig ikke.


Støt initiativet 684og1 her: http://www.684og1.dk/

 Saif Abbas Al-Zohairi var inviteret til at holde grundlovstalen i Sinding efter han sammen med næsten 700 andre indvandrere blev hængt ud som mulig terrorist i store annoncer indrykket af Dansk Folkeparti:



tirsdag den 14. maj 2013

Varmeforsyning

Fra Herning Folkeblad, hvor jeg skriver:
"I et læserbrev påstår Hr Askjær: "Betaling for et produkt giver ikke ejerskab skrev SGP direkte. Det vil altså sige, i henhold den verden, SGP lever i, så er det således, at hvis jeg køber et pund kaffe i et supermarked, så medfører min betaling for kaffen ikke, at kaffen bliver min ejendom" - Nej jeg skrev ""Det forhold, at en virksomhed opbygger et voksende egenkapital gennem, at kunderne betaler for produktet, er der vel intet mærkværdigt i, og det vil da være noget af en revolutionerende ny påstand, at det skulle medføre et ejerskab til virksomheden" - at hr Askjær køber en pose Gevalia kaffe gør ham da til ejer af kaffen, men ikke til Kraft Foods Inc - vil han være ejer af virksomheden må han på Wall Street og købe aktier, ikke slæbe kaffe hjem fra Fakta.
 Varmeforsyningen i Danmark er organiseret på mange måder, en del er forbrugerejet, med andele i et amba, som Hr Askjær rigtig beskriver. Det var den så ikke i Herning, hvor meget hr Askjær så end ønsker sig det.
 Når det så er sagt er jeg som jeg tidligere også har ytret da enig i at det ville være rimeligt at at forsyningsselskaber er forbrugerejede, men der er forskel på ret = jura, og på rimelighed = retfærdighed.

Varmesagen indeholder ikke nogle juridiske uregelmæssigheder, der er ingen tyverier, hælere, skumle konspirationer og lignende kriminelt involveret, man kan være uenig i forløbet og synes det er endt med at være urimeligt; men en sådan uenighed kan man have uden at kaste sig ud i at smide om sig med injurierende beskyldninger."

 Herning Folkeblad har samlet alle indlæg i et tema
 http://aoh.dk/tema/egj-salget-og-varme-millionerne

Jeg synes særligt Henry Jeppesen skrev et meget klogt indlæg: http://aoh.dk/artikel/ikke-ulovligt-men-meget-klogt

 For de der er interesserede i juridikken og varmeforsyningsloven findes lovgivning, samt afgørelser på http://energitilsynet.dk/varme/lovgivning/

Når det gælder ejerskab skriver Hr. Askjær:
"Når man bygger et hus, f.eks. indenfor Fjernvarmeforsyningens område i Herning, så betaler man tilslutningsafgift til vand, el og varme, hvilket består i, at man køber en andel af selve værkerne, man betaler ledningsbidrag = man bliver medejer af både værk og forsynings net. Herforuden betaler man stikbidrag og betaler for måler.
Man køber altså en andel,af f.eks. vandværk og vandforsyningsledninger og man køber og betaler en andel af varmeværk og forsyningsledninger. Således ejer forbrugerne i fællesskab, forsyningsværker og forsyningsledninger og løbende bidrager man til vedligehold og modernisering, via de bidrag man løbende betaler. Ejerskabet vedr. at man er tilsluttet et forsyningsværk, følger ejendommen, og derfor oplyser mæglerne ved enhver hushandel, hvorfra aktuel ejendom forsynes og dermed er medejer af. Når man sælger sit hus, medsælger man den part af forsyningsværkerne, som er tilknyttet den aktuelle matrikels nummer."

Det er fuldstændig korrekt, at man mange steder har valgt at anse dette som forbrugerindskud, og derfor har organiseret fjernvarmen som et andelsselskab - hvor andelen jo så er knyttet til bopælen, og indgår i overdragelse, det er altså ikke en ejerandel, som i mange andre normale anpartsselskaber.
Lovgivningen tager også hensyn til forbrugerinteressen, men der er intet lovkrav om at de forhold Hr Askjær oven beskriver SKAL medføre forbrugereje, faktisk ligestilles kommunalt eje, f.eks i et aktieselskab udtrykkeligt i lovgivningen. Det var jo sådan det var organiseret i Herning Kommune, fra at have været direkte drevet under de kommunale værker, blev fjernvarmen organiseret i et selskab EGJ A/S, som var 100% ejet af Herning Kommune - Det var ca 2/3 af disse aktier der blev solgt i 2003 til DONG, som da var et 100% statsligt ejet selskab. Denne andel blev senere solgt videre til EnergiMidt amba, som netop er et forbrugerejet energiselskab, hvor bl.a også elforsyningen i Herning er havnet, og hvor forbrugerne da også omsider er inkluderede som andelshavere. Da alle fjernvarmeforbrugere i Herning også er tilsluttet EnergiMidts elnet, er fjernvarmekunderne såmænd som elkunder medejere af deres fjernvarmeforyning, har andele i aktieposten.

Liberal Alliance har blandet sig i debatten med synspunktet at et salg til det private marked i et monopolistisk marked er problematisk, hvilket selvfølgelig så skal forstås at de ikke synes der skal være et monopol i et forsyningsområde; men en total afregulering. Jeg har boet i USA og kan ikke anbefale en total afregulering. Men det er da selvfølgelig problematisk HVIS  man kunne sælge til privatinteresser i et monopolistisk marked, hvilket man så altså heller ikke kan ! Det er netop derfor salg skal godkendes af Energitilsynet - og at salget efter daværende varmeforsyningslov blev godkendt, da køber var statslig. I den nye varmelov er det kommunalt eje og forbrugereje der er ligestillet, og i § 23 reguleres at såfremt en kommune vil sælge, skal forbrugerne have mulighed for at overtage i form af et andelsselskab - dog ikke frit og kvit; men som det udtrykkeligt skrives i loven "til markedspris"

Man må jo også konkludere at varmeforsyningen under Herning Kommunes forvalterskab var til forbrugernes gode - da omkostningen for fjernvarme i EGJ hører til i den lave ende. Fuld prisstatiskik findes på http://energitilsynet.dk/varme/prisstatistik/

Sammenligningsvis bringes her priserne inden for Ny Herning Kommune. Hvad man bl.a. kan se er at organisering i et andelsselksab i sig ikke leder til lavere omkostninger
Prisoversigten er baseret på de prisanmeldelser, der har ikrafttrædelsesdato til og med 15. marts 2013. Prisoversigten er offentliggjort 12. april 2013 på Energitilsynets hjemmeside.
Prisen for opvarmning af en standardlejlighed eller et enfamiliehus indeholder både et fast og et variabelt bidrag. Det faste bidrag beregnes på baggrund af f.eks. aftagerens beboelsesareal, ejendommens rumfang eller hedeflademål, samt et eventuelt abonnementsbidrag. Derfor kan fjernvarmeprisen for en standardlejlighed og et enfamiliehus ikke beregnes ud fra den variable pris pr. MWh alene.

Pris pr. MWh
Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh
Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh
EnergiGruppen Jylland Varme 505 9966 12597
Aulum Fjernvarme A.m.b.a. 563 10650 13906
Felborg Kraftvarmeværk amba 743 16791 21174
Haderup Kraftvarmeværk 805 17724 22299
Kibæk Varmeværk 363 9581 12983
Sunds Vand og Varmeværk 488 10048 12968
Sønder Felding Varmeværk 338 7250 8984
Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a. 688 13563 17206
Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a. 775 14438 16840

onsdag den 8. maj 2013

Det Grå Guld

http://aoh.dk/artikel/<ældrepolitik-har-behov-en-ny-tilgang

Jeg vil gerne arbejde for en anden tilgang til ældrepolitik i Herning Kommune. Man hører jo om udviklingen i befolkningssammensætning, at der bliver flere ældre, hvor de store årgange går på pension, mens det er små årgange der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Den diskussion har en tendens til at gøre den udvikling til noget problematisk, ja en eller anden nyliberal snothvalp møntede på et tidspunkt det i politisk snak meget anvendte udtryk "ældrebyrden", hvilket jeg nu synes er ualmindelig uforskammet.

 Den tilgang leder til nogle antagelser, jeg vil hævde ikke helt holder stik. Den mest almindelige er at man tager den omkostning der er til hjemmepleje og andet på ældreområdet, og så tænker at hvis der bliver si og så mange flere ældre, vil den omkostning stige tilsvarende, man ser altså helt kvantitativt på udviklingen.  Som jeg tidligere i et læserbrev har påpeget har den nye generation af ældre haft helt andre livsvilkår, end den generation der er ved at falde fra. Man kan jo bare tænke lidt over at Mick Jagger fra Rolling Stones den 26 juli i år fejrer sin 70års fødselsdag, og stadig kan hoppe rundt på en scene og fyre den af.

Jeg vil gerne arbejde for en tilgang hvor ældrepolitik ikke kun handler om den hjælp der skal gives når man ikke helt kan klare alt selv længere; men at der skabes rum til alle de friske ældre såvel i byen som på landet, at man frem for at betragte det som en byrde, da så sandelig ser det som en tilgang, at vi får flere raske rørige ældre, der gerne er ude og er aktive hvor det sker, de findes ligeså sandsynligt til koncert på Fermaten, som til fællessang på Plejecentrene, dertil kommer at mange har en bundsolid økonomi med sig ind i pensionsalderen.
 Ser man på hvem det er der køber lejligheder i midtbyen, vil man se at rigtig mange ældre har valgt at flytte ind i noget mindre, og håbet at få en 3 livsalder hvor det hele er lidt tæt på, så man med det stadig ungdommelige sind kan komme omkring på det lidt skrøbeligere bentøj.
 Jeg vil hævde at der vil komme mere liv og fart i midtbyen ved at satse på det "grå guld", frem for at betragte de ældre som en byrde. Der ville have været mere sundt fornuft i at have bygget det nye plejehjem og flere ældrevenlige boliger i byen, og så have placeret alle ungdomsboligerne i udkanten - de kan jo cykle ind til aktiviteterne.
 Det er også væsentligt at de ældre der gerne vil bo i landsbyerne har mulighed for dette, og at der derfor findes nogle gode løsninger for transport, som f.eks fleksbusser

tirsdag den 7. maj 2013

Ønsker fra en lille by | aoh.dk - alt om Herning

Ønsker fra en lille by | aoh.dk - alt om Herning
Læserbrev bragt Tirsdag 7/5 2013 fra Birgit og Kurt Christensen, Ørnhøj
"I det yderste af Herning Kommune mod vest har en lille by et meget stort ønske om at have et plejehjem, så plejekrævende kan blive i det vante miljø.
Der husstandsindsamles en lille million. Borgere lagde og lægger et kæmpe arbejde på hjemmet. Byen står sammen i et stort ønske.
Men Herning Byråd ønsker det ikke.
Ørnhøj Friplehjem er ikke at finde på listen af mulige valg af plejehjem, der udleveres til visiterede.
- Herning Byråd går ikke ind for Frit valg.
- Herning Byråd synes ikke om, at borgerne engagerer sig.
- Herning Byråd synes om store projekter, der kan gøre Herning berømt ude i landet og verden.
Det gør vi også. Men efter at have læst i avisen de sidste uger om alle Hernings fortræffeligheder, kan man få den tanke: Kunne der ikke være plads til lidt storsind? (selv om man ikke er juridisk forpligtet).
Behøver man at spænde ben for så lille et projekt, når man kan så meget?"


Som det nyligt blev påvist af den liberale tænketank CEPOS, som man jo ellers skulle forvente den herskende majoritet i Herning byråd lytter til med tiltro, har de kommuner der har været ivrige med at lukke små skoler og satset på stordrift, ikke sparet en krone på dette; men tværtimod fået større omkostninger pr elev end de kommuner der har valgt at bevare mindre folkeskoler

Argumenter mod skolelukninger fra en noget overraskende kilde http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/02/213502.htm

 - det samme gør sig selvfølgelig gældende på plejehjemsområdet. 

Det bedste ville selvfølgelig være at den kommunale service så vidt muligt tilbydes i nærområdet, når så det ikke sker, er det prisværdigt at man som det ses i Ørnhøj kan skabe i fællesskab. At det så ender med at være dyrere for kommunen skal ildsjælene i lokalsamfundet jo ikke lastes for !!

onsdag den 17. april 2013

Værdipolitik

Det kan gerne være Socialdemokraterne er trængt og ikke nyder den store popularitet; men vi er jo heller ikke populister; men realister. Danmark skal arbejde sig ud af krisen, vi kan ikke leve af en økonomi baseret på forestillede værdier, værdier skabes gennem arbejde. Vi kan ikke leve af at bilde hinanden ind mursten er lavet af guld, og belåne at vi forestiller os de bliver mere og mere værd, for at få nye badeværelser og samtalekøkkener indtil vi kan købe hele verden. Den der illusoriske forbrugsfest er forbi, og vi fører ikke politik, der bilder folk ind at det er sådan verden hænger sammen.

Økonomi skal ikke hænge sammen baseret på smarte finansielle transaktioner, selskabshandler og andet halløj. 
Danmark skal være et land hvor der er godt at iværksætte, arbejde og bo for de der kan og vil, og hvor der så også, gennem skatteindtægter fra reel værdiskabelse, er til at give, de der ikke kan, en værdig hjælpende hånd til et godt liv. Der skal heller ikke herske tvivl om at de der kan, skal, og så må vi også se til at der er meningsfuld beskæftigelse og arbejdspladser til flest muligt.

Det er vores politik, og det står vi ved, også når vi så bliver trængte af at andre bare lover guld og grønne skove. Skal velfærdssamfundet overleve, hjælper det ikke at man stiller sig sidst i køen, når der skal leveres, og maser sig først, når der skal uddeles.

Søren Groth Petersen
http://www.facebook.com/valg2013sgp

mandag den 15. april 2013

Udvikling af Landsbyerne

Hej - her er lidt tanker jeg har gjort mig om fremtiden i Herning Kommune:

"En ting jeg vil lægge vægt på er sammenhæng, at man laver et overblik over hvilke konsekvenser beslutninger inden for et område kan have på et andet. F.eks hjælper det jo ikke meget hvis man i en lokalplan udstykker nye byggegrunde i landsbyerne, og så i næste hug nedlægger skolen - Det gælder jo om at gøre det attraktivt, ikke blot at besøge, iværksætte og arbejde i kommunen; men så sandelig også at bosætte sig her !
En vigtig ting at have i tankerne er jo også at det nye storsygehus i Gødstrup forventes at skulle have ca 4000 ansatte, desto flere af disse vi kan få til at bosætte sig i kommunen også, desto bedre. Det er jo meget tænkeligt at en stor del vil finde det attraktivt at bo uden for byen, og således kunne kombinere landlivet, med nærheden til job og "metropolen" Herning.

Derfor vil jeg arbejde for at bevare skoler, når der er aktiv opbakning fra lokalområdet. Ved fastlæggelse af det korrekte antal skoler og disses størrelse, bør der tages hensyn til den pædagogisk/faglige kvalitet, skolevejens længde og sikkerhed, samt en mulig fremtidig udvikling af lokalområdet.
Det er også vigtigt med et oversyn af mulighederne for at forbedre den kollektive trafik, det er ikke rentabelt med flere forbindelser med tomme rutebiler; men der kan findes løsninger med f.eks minibusser der har afgang hvis der i forvejen er interesse, ekstra afgange når der er store events i Herning.


 Deltag gerne med visioner og kommentarer på min Facebookside: http://www.facebook.com/valg2013sgp 


Søren Groth Petersen, byrådskandidat Socialdemokraterne, Brorsonsvej 35 Herning"