onsdag den 30. oktober 2013
Herning - KV13
Herning - KV13
En offentlig myndighed eller en privat virksomhed kan med en arbejdsklausul:
Hvis kædeansvaret ikke skrives ind i arbejdsklausulen, bliver det alt for nemt at smyge sig udenom.
Det grundlæggende princip er, at hovedentreprenøren har ansvaret og hæfter for eventuelle brud på arbejdsklausulen, uanset om fejlen ligger hos en underleverandør.
Især ved større bygge- og anlægsopgaver er det blevet almindeligt, at offentlige myndigheder stiller krav om et bestemt antal elever.
En uddannelsesklausul må ikke diskriminere udenlandske virksomheder. Opgaven skal desuden have en vis størrelse og længde, før man må skrive en uddannelsesklausul ind i kontrakten.
Kandidater i Herning Kommune, der støtter kampen mod social dumping - selvfølgelig også Søren Groth Petersen
Arbejdsklausuler
Det er over 50 år siden, at den danske stat forpligtede sig til at indføje arbejdsklausuler i sine udbud. For kommuner og regioner er det frivilligt.
Med en arbejdsklausul kan man tvinge en leverandør til at følge de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i danske overenskomster. Og det er vigtigt, fordi lønnen i Danmark fastsættes i overenskomsterne – ikke ved lov. En offentlig myndighed eller en privat virksomhed kan med en arbejdsklausul:
- beskytte danske lønmodtagere mod billigere arbejdskraft fra udlandet.
- beskytte danske, overenskomstdækkede virksomheder mod unfair konkurrence.
Kædeansvar er vigtigt
Det kaldes kædeansvar, når arbejdsklausulen ikke alene forpligter hovedfirmaet, men også gælder for de underleverandører, som hovedfirmaet har hyret til opgaven.Hvis kædeansvaret ikke skrives ind i arbejdsklausulen, bliver det alt for nemt at smyge sig udenom.
Det grundlæggende princip er, at hovedentreprenøren har ansvaret og hæfter for eventuelle brud på arbejdsklausulen, uanset om fejlen ligger hos en underleverandør.
Sociale klausuler
Der kan laves klausuler om andet end løn- og arbejdsforhold. Blandt andet sociale hensyn og uddannelse.
Sociale klausuler
De samme betingelser gælder i princippet ved sociale klausuler. Her stiller den offentlige udbyder krav om at ansætte et vist antal handikappede, unge ledige eller fleksjobbere.
Sociale klausuler er ofte blødere formuleret og er i reglen hensigtserklæringer.
Sociale klausuler kan også sørge for, at de virksomheder, man samarbejder med, har formuleret en politik om at fastholde medarbejdere og undgå nedslidning.
Sociale klausuler er ofte blødere formuleret og er i reglen hensigtserklæringer.
Sociale klausuler kan også sørge for, at de virksomheder, man samarbejder med, har formuleret en politik om at fastholde medarbejdere og undgå nedslidning.
Uddannelsesklausuler
En uddannelsesklausul stiller krav om at ansætte et nærmere fastsat antal lærlinge eller praktikanter. Det er typisk 5-10 procent af den faglærte arbejdsstyrke.Især ved større bygge- og anlægsopgaver er det blevet almindeligt, at offentlige myndigheder stiller krav om et bestemt antal elever.
En uddannelsesklausul må ikke diskriminere udenlandske virksomheder. Opgaven skal desuden have en vis størrelse og længde, før man må skrive en uddannelsesklausul ind i kontrakten.
tirsdag den 29. oktober 2013
Ældre er ikke babyer
Det er jo forunderligt at se hvor stor interesse der
pludselig er for de ældres ve og vel, sådan ca hvert 4.år, når valgtiden
nærmer sig. Så er der da ingen ende på alt det der skal udloves. Jeg
tror gerne det er af bedste mening, og ikke bare er valgflæsk; men særlig indsigtsfuldt er det nu ikke.
Mit udgangspunkt er at ældre mennesker er VOKSNE mennesker. Langt de fleste er raske, rørige og åndsfriske. En god ældrepolitik, handler derfor slet ikke om ældrepleje; men om et samfundsbygge der giver plads og mulighed for et aktivt liv længst muligt. Det er byplanlægning, der øger tilgængeligheden, det er kulturpolitik, der tilbyder et varieret udbud af aktiviteter, det er at der er rum og muligheder for alle borgere i kommunen.
At blive ældre handler jo om så meget andet og mere, end at blive plejekrævende. Alle babyer kræver pleje og omsorg, at blive ældre betyder ikke at blive som baby påny, der skal passes og plejes.
De fleste ældre er positive over for velfærdsteknologi - det er betydeligt rarere at blive liftet, end at blive løftet ( og så sandelig også bedre for folkesundheden, da de fleste hjemmehjælpere og sygehjælpere fra fordums tid, endte med alvorlige nedslidninger ). Jeg kunne forstå skeptikerne, hvis der var tale om at småbørn skulle have deres numser under robotskyl, i stedet for kærlige forældres omsorg; men de ældre er VOKSNE mennesker, og det er mere af nød end lyst, at nogle må have andre med ind på badeværelset. Er der løsninger så man kan få lov at gå på det lille hus for sig selv, så vil de fleste da helst det.
At blive visiteret til hjemmehjælp, har INTET med alder at gøre; men udelukkende om at en del af vore medmennesker, af forskellige årsager kan havne i en situation, hvor man ikke kan klare alt selv. Behovet for støtte til at klare hverdagen, afgøres ikke ved alder; men af hvilke begrænsninger tilværelsen kan have givet én.
Folk er forskellige og det gælder også vore ældre medborgere - de er ikke en byrde der skal løftes billigst muligt; men grå guld der skal værdsættes.
Mit udgangspunkt er at ældre mennesker er VOKSNE mennesker. Langt de fleste er raske, rørige og åndsfriske. En god ældrepolitik, handler derfor slet ikke om ældrepleje; men om et samfundsbygge der giver plads og mulighed for et aktivt liv længst muligt. Det er byplanlægning, der øger tilgængeligheden, det er kulturpolitik, der tilbyder et varieret udbud af aktiviteter, det er at der er rum og muligheder for alle borgere i kommunen.
At blive ældre handler jo om så meget andet og mere, end at blive plejekrævende. Alle babyer kræver pleje og omsorg, at blive ældre betyder ikke at blive som baby påny, der skal passes og plejes.
De fleste ældre er positive over for velfærdsteknologi - det er betydeligt rarere at blive liftet, end at blive løftet ( og så sandelig også bedre for folkesundheden, da de fleste hjemmehjælpere og sygehjælpere fra fordums tid, endte med alvorlige nedslidninger ). Jeg kunne forstå skeptikerne, hvis der var tale om at småbørn skulle have deres numser under robotskyl, i stedet for kærlige forældres omsorg; men de ældre er VOKSNE mennesker, og det er mere af nød end lyst, at nogle må have andre med ind på badeværelset. Er der løsninger så man kan få lov at gå på det lille hus for sig selv, så vil de fleste da helst det.
At blive visiteret til hjemmehjælp, har INTET med alder at gøre; men udelukkende om at en del af vore medmennesker, af forskellige årsager kan havne i en situation, hvor man ikke kan klare alt selv. Behovet for støtte til at klare hverdagen, afgøres ikke ved alder; men af hvilke begrænsninger tilværelsen kan have givet én.
Folk er forskellige og det gælder også vore ældre medborgere - de er ikke en byrde der skal løftes billigst muligt; men grå guld der skal værdsættes.
tirsdag den 15. oktober 2013
Fingeren på pulsen
Som social - og sundhedsassistent, arbejder jeg aftenvagt i hjemmeplejen i Herning, det har jeg gjort i over 8 år, og har derfor løbende fingeren på pulsen, ser i det daglige virke hvordan forholdene har udviklet sig. Derfor er der også en vis portion skepsis med, når man i valgtider, ser alt det gode der udloves ældreplejen.
Jeg arbejder i et vagtlag, hvor vi sætter en ære i at levere en god service; men det er da udfordret, dels bliver opgaverne mere komplekse, samtidigt med at vi har været igennem flere besparelser.
FOA har lige lavet en gennemgang, http://www.foa.dk/aeldrepleje2013
I Herning Kommune:
Var udgifterne 2009 pr. ældre over 65 år 55,288 kroner
Var udgifterne 2012 pr. ældre over 65 år 45,323 kroner
Det svarer til -18%
Jeg kan da godt mærke at det er en faglig udfordring at servicere 20-25 borgere med over 40 besøg i en aftenvagt, og stadig kunne holde fyraften med følelsen af at have gjort et ordentligt stykke arbejde, minimum det borgeren er visiteret til.
Visitationen er underlagt de politisk fastsatte rammer. Som medarbejder kan man være med til at ændre ting indenfor de rammer, vil man ændre på rammerne må man gå ind i politik, og derfor valgte jeg at stille op til byrådet.
Jeg har derfor også svært ved at indstemme i jubeltalerne over det nys indgåede budgetforlig. Socialdemokraterne fik en del småting igennem på ønskelisten; men stod ret alene om at ville tilføre flere midler til ældreplejen.
Det synes jeg er ynkeligt, da Sundhed og Ældre, med introduktion af "det nære sundhedsvæsen" allerede nu bliver pålagt flere og mere komplekse opgaver, uden at få tilført ressourcer. Så skal vi atter hugge en hæl og klippe en tå.
Selv når der reelt kom flere penge på bordet, har jeg oplevet at det ikke gavnede meget ude i marken. DF fik engang VK med på at give 1/2 milliard ekstra til ældreområdet, kommunerne kunne så vælge at bruge dem på digitalisering, flere varme hænder og andet godt. Langt de fleste valgte digitalisering, og jeg havnede da også på et flerdages AMU-kursus sammen med alle mine kollegaer, til sidst blev vi så udstyret med hver sin HP PDA; men systemet virkede ikke, den dyrt indkøbte håndholdte, software og serverkapacitet kunne ikke håndtere informationsmængden. Da pengene kom fra staten gjorde det nok ikke ondt i kommunekassen; men som skatteborger river man sig da i håret - de eneste der havde glæde af det pjat var aktionærerne i Hewlett-Packard !
Derfor tror jeg ikke man øger kvalitet ved blot at tilføre flere penge, give mere tid eller ansætte flere folk - jeg vil hellere begynde med et oversyn af kommunens kvalitetsstandarder, der løbende er blevet sænket. Vi må begynde med at bestemme hvilken kvalitet vi synes vi kan være bekendt, før vi begynder se på hvad vi synes der kan afsættes af midler til det.
Folk er forskellige og det gælder også vore ældre medborgere - de er ikke en byrde der skal løftes billigst muligt; men grå guld der skal værdsættes. Jeg vil arbejde for at borgeren i højere grad kommer i centrum, og får mere valgfrihed, og der mener jeg ikke mellem leverandører af samme forringede service; men mellem forskellige løsninger - genoptræning, hjælp til selvhjælp, længst mulig i egnet hjem er gode tilbud, som de fleste ældre aktivt vælger til; men vi skal også respektere at nogle ikke kan overskue det hele, det er jo ikke meget hjælp, hvis man er ensom og har dårligt netværk, at man får stukket en farvestrålende brochuere i hånden "bliv ven med din støvsuger".
Jeg arbejder i et vagtlag, hvor vi sætter en ære i at levere en god service; men det er da udfordret, dels bliver opgaverne mere komplekse, samtidigt med at vi har været igennem flere besparelser.
FOA har lige lavet en gennemgang, http://www.foa.dk/aeldrepleje2013
I Herning Kommune:
Var udgifterne 2009 pr. ældre over 65 år 55,288 kroner
Var udgifterne 2012 pr. ældre over 65 år 45,323 kroner
Det svarer til -18%
Jeg kan da godt mærke at det er en faglig udfordring at servicere 20-25 borgere med over 40 besøg i en aftenvagt, og stadig kunne holde fyraften med følelsen af at have gjort et ordentligt stykke arbejde, minimum det borgeren er visiteret til.
Visitationen er underlagt de politisk fastsatte rammer. Som medarbejder kan man være med til at ændre ting indenfor de rammer, vil man ændre på rammerne må man gå ind i politik, og derfor valgte jeg at stille op til byrådet.
Jeg har derfor også svært ved at indstemme i jubeltalerne over det nys indgåede budgetforlig. Socialdemokraterne fik en del småting igennem på ønskelisten; men stod ret alene om at ville tilføre flere midler til ældreplejen.
Det synes jeg er ynkeligt, da Sundhed og Ældre, med introduktion af "det nære sundhedsvæsen" allerede nu bliver pålagt flere og mere komplekse opgaver, uden at få tilført ressourcer. Så skal vi atter hugge en hæl og klippe en tå.
Selv når der reelt kom flere penge på bordet, har jeg oplevet at det ikke gavnede meget ude i marken. DF fik engang VK med på at give 1/2 milliard ekstra til ældreområdet, kommunerne kunne så vælge at bruge dem på digitalisering, flere varme hænder og andet godt. Langt de fleste valgte digitalisering, og jeg havnede da også på et flerdages AMU-kursus sammen med alle mine kollegaer, til sidst blev vi så udstyret med hver sin HP PDA; men systemet virkede ikke, den dyrt indkøbte håndholdte, software og serverkapacitet kunne ikke håndtere informationsmængden. Da pengene kom fra staten gjorde det nok ikke ondt i kommunekassen; men som skatteborger river man sig da i håret - de eneste der havde glæde af det pjat var aktionærerne i Hewlett-Packard !
Derfor tror jeg ikke man øger kvalitet ved blot at tilføre flere penge, give mere tid eller ansætte flere folk - jeg vil hellere begynde med et oversyn af kommunens kvalitetsstandarder, der løbende er blevet sænket. Vi må begynde med at bestemme hvilken kvalitet vi synes vi kan være bekendt, før vi begynder se på hvad vi synes der kan afsættes af midler til det.
Folk er forskellige og det gælder også vore ældre medborgere - de er ikke en byrde der skal løftes billigst muligt; men grå guld der skal værdsættes. Jeg vil arbejde for at borgeren i højere grad kommer i centrum, og får mere valgfrihed, og der mener jeg ikke mellem leverandører af samme forringede service; men mellem forskellige løsninger - genoptræning, hjælp til selvhjælp, længst mulig i egnet hjem er gode tilbud, som de fleste ældre aktivt vælger til; men vi skal også respektere at nogle ikke kan overskue det hele, det er jo ikke meget hjælp, hvis man er ensom og har dårligt netværk, at man får stukket en farvestrålende brochuere i hånden "bliv ven med din støvsuger".
onsdag den 9. oktober 2013
Indianere og Høvdinge
Jeg vil gerne takke Nicolaj Dupont-Mersing, for i sit læserbrev "Kvalitet skal i højsædet" at bryde ud af de vante politiske tonegange, og pege på et problem, der
går dybere end partipolitik og handler om politiks vilkår i
dagens Danmark: om forholdet mellem borger og system.
Som "indianer" i det kommunale system, skrev jeg jo i oktober 2012 et åbent brev til politikere og forvaltning om netop dette problem, oplevet ude i marken, under overskriften "ledelsesfilosofi ude af trit med virkeligheden", en filosofi jeg siden har lært går under betegnelsen "new public management".
Jeg må atter en gang rose Herning Kommune for at kunne rumme at indianerne siger høvdingene imod. Jeg modtog mere skulderklap end smæk for at sige min mening.
Jeg har efterfølgende erfaret at en overvejende majoritet af offentligt ansatte der har den direkte kontakt med borgerne, er bange for at ytre sig om uacceptable forhold. Det er en usund udvikling, der skaber et system, hvor politikere og forvaltning fokuserer mere på "nøgletal", end på hvad borgerne siger de oplever. I værste fald opstår der en kultur, hvor de der servicerer borgerne, kommer til at fremstå som myndighedspersoner, der bruger tid på at klargøre at de ikke har tid, resurser eller lov til at give en service, mere for at tilfredsstille systemets krav end borgerens behov.
Som Hr. Dupont-Mersing skriver: "Ydelsen eller servicen udføres af det yderste led i det kommunale system, og de mennesker skal have mere frihed under ansvar. Personalet på plejecentret eller på en offentlig institution er de mest kvalificerede til at vide, hvad der er bedst for den enkelte borger" Jeg må som social-og sundhedsassistent klappe i mine små hænder !!!
Opdelingen mellem visitation og udøver, har dog sine fordele, hvis det bliver tydeligere at jeg som udøver ude hos borgerne skal koncentrere mig om at yde service, og overlade til visitationen at have myndighedsrollen.
Visitationen er underlagt de politisk fastsatte rammer. Som medarbejder kan man være med til at ændre ting indenfor de rammer, vil man ændre på rammerne må man gå ind i politik, og det er i erkendelse af det at jeg valgte at stille op til byrådet
Jeg synes det vil være fantastisk hvis Herning Kommune kan blive et godt eksempel i det politiske forvaltningslandskab, hvor man beholder det der har værdi i "new public management"; men også tør gøre op med de dele der er ude af trit med virkeligheden. Jeg hører indenfor alle partier tonegange der peger på et behov og en vilje til dette.
Det er udmærket med styring, og effektiv udnyttelse af skatteborgernes penge; men det er politikernes ansvar at gøre prioriteringer, og turde sætte kvalitetsmål - sikre at de svageste i samfundet er de der nås af fællesskabets hånd. Vi skal have en kommune hvor folk skal behandles ordentligt. En ærlig og redelig kommune.
Som "indianer" i det kommunale system, skrev jeg jo i oktober 2012 et åbent brev til politikere og forvaltning om netop dette problem, oplevet ude i marken, under overskriften "ledelsesfilosofi ude af trit med virkeligheden", en filosofi jeg siden har lært går under betegnelsen "new public management".
Jeg må atter en gang rose Herning Kommune for at kunne rumme at indianerne siger høvdingene imod. Jeg modtog mere skulderklap end smæk for at sige min mening.
Jeg har efterfølgende erfaret at en overvejende majoritet af offentligt ansatte der har den direkte kontakt med borgerne, er bange for at ytre sig om uacceptable forhold. Det er en usund udvikling, der skaber et system, hvor politikere og forvaltning fokuserer mere på "nøgletal", end på hvad borgerne siger de oplever. I værste fald opstår der en kultur, hvor de der servicerer borgerne, kommer til at fremstå som myndighedspersoner, der bruger tid på at klargøre at de ikke har tid, resurser eller lov til at give en service, mere for at tilfredsstille systemets krav end borgerens behov.
Som Hr. Dupont-Mersing skriver: "Ydelsen eller servicen udføres af det yderste led i det kommunale system, og de mennesker skal have mere frihed under ansvar. Personalet på plejecentret eller på en offentlig institution er de mest kvalificerede til at vide, hvad der er bedst for den enkelte borger" Jeg må som social-og sundhedsassistent klappe i mine små hænder !!!
Opdelingen mellem visitation og udøver, har dog sine fordele, hvis det bliver tydeligere at jeg som udøver ude hos borgerne skal koncentrere mig om at yde service, og overlade til visitationen at have myndighedsrollen.
Visitationen er underlagt de politisk fastsatte rammer. Som medarbejder kan man være med til at ændre ting indenfor de rammer, vil man ændre på rammerne må man gå ind i politik, og det er i erkendelse af det at jeg valgte at stille op til byrådet
Jeg synes det vil være fantastisk hvis Herning Kommune kan blive et godt eksempel i det politiske forvaltningslandskab, hvor man beholder det der har værdi i "new public management"; men også tør gøre op med de dele der er ude af trit med virkeligheden. Jeg hører indenfor alle partier tonegange der peger på et behov og en vilje til dette.
Det er udmærket med styring, og effektiv udnyttelse af skatteborgernes penge; men det er politikernes ansvar at gøre prioriteringer, og turde sætte kvalitetsmål - sikre at de svageste i samfundet er de der nås af fællesskabets hånd. Vi skal have en kommune hvor folk skal behandles ordentligt. En ærlig og redelig kommune.
onsdag den 2. oktober 2013
Skyllerum eller ej
- ja det er da noget af en
fnidderdebat, hvor Hr. Vistisen og Tilde Bork fra Dansk Folkeparti
prøver sætte fokus på et problem, ved hjælp af sensationsprægede
løgneoverskrifter, det må de jo selv stå til regning for. Når jeg, som Hr
Erling Petersen i HF 2/10 referer, skriver, at "overbelægning ikke
skyldes for få senge; men for mange unødvendige indlæggelser", så er det
da ikke fordi jeg render og leger doktor.
For det første så ved jeg som Social-og Sundhedsassistent i hjemmeplejen at Sundhed og Ældre er i gang med at udvikle det "nære sundhedsvæsen", hvor vi gennem forebyggende indsats kan undvige indlæggelse af de ældre medicinske patienter, som jo ofte bliver ekstra svækkede ved infektioner, hvor diagnose og behandling kan ske i eget hjem i et tæt samarbejde mellem hjemmesygepleje og egen læge, evt kortere ophold på aflastning i kommunalt regi. Hjemmesygeplejen er netop blevet fagligt rustet til at kunne varetage IV-behandlinger i eget hjem. Ved disse tilstande er det jo oftest dehydrering der har ledt til indlæggelse, hvor behandlingen så består i væske via drop. Med den øgede kompetence i det nære sundhedsvæsen, kan mange indlæggelser også forkortes væsentligt, da færdigbehandling kan ske i eget hjem, og genindlæggelser undviges.
Som byrådskandidat har jeg så også sat mig ind i dette, ved f.eks at læse referater fra Social-og Sundhedsudvalget. Det kan jeg da anbefale Hr. Erling Petersen - så behøver han jo ikke gætte sig frem til hvad der foregår i byrådsarbejde; men skaffe sig lidt indsigt på forhånd. Jeg kan da anbefale Muusman rapporten om det nære sundhedsvæsen som hjemmearbejde for Hr Petersen.
Overbelægninger har altid eksisteret og vil altid eksistere, hvis man dimensionerede antallet af sengepladser efter behovet ved spidsbelastning ville vores sundhedssystem komme til at koste betydeligt mere, end selv DF kunne få ind ved helt at afskaffe ulandshjælpen. Det er ren populisme at nu kræve flere sengepladser, når regionen og kommunerne er i fuld gang med samarbejde omkring fremtidens sundhedsvæsen. Flere sengepladser der vil stå gabende tomme. Det hænger ikke sammen, som så meget andet DF fører sig frem med.
Løsningen på fremtidens sundhedsvæsen er et bedre samspil mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner. Det er sammen, vi kan skabe det gode forløb. Og det er sammen, vi kan sikre, at også de nære sundhedstilbud er af høj faglig kvalitet. Det er et arbejde jeg vil sætte særlig fokus på hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, så kommunen kan løfte sin del af opgaven på en betryggende måde for de ældre og deres pårørende.
For det første så ved jeg som Social-og Sundhedsassistent i hjemmeplejen at Sundhed og Ældre er i gang med at udvikle det "nære sundhedsvæsen", hvor vi gennem forebyggende indsats kan undvige indlæggelse af de ældre medicinske patienter, som jo ofte bliver ekstra svækkede ved infektioner, hvor diagnose og behandling kan ske i eget hjem i et tæt samarbejde mellem hjemmesygepleje og egen læge, evt kortere ophold på aflastning i kommunalt regi. Hjemmesygeplejen er netop blevet fagligt rustet til at kunne varetage IV-behandlinger i eget hjem. Ved disse tilstande er det jo oftest dehydrering der har ledt til indlæggelse, hvor behandlingen så består i væske via drop. Med den øgede kompetence i det nære sundhedsvæsen, kan mange indlæggelser også forkortes væsentligt, da færdigbehandling kan ske i eget hjem, og genindlæggelser undviges.
Som byrådskandidat har jeg så også sat mig ind i dette, ved f.eks at læse referater fra Social-og Sundhedsudvalget. Det kan jeg da anbefale Hr. Erling Petersen - så behøver han jo ikke gætte sig frem til hvad der foregår i byrådsarbejde; men skaffe sig lidt indsigt på forhånd. Jeg kan da anbefale Muusman rapporten om det nære sundhedsvæsen som hjemmearbejde for Hr Petersen.
Overbelægninger har altid eksisteret og vil altid eksistere, hvis man dimensionerede antallet af sengepladser efter behovet ved spidsbelastning ville vores sundhedssystem komme til at koste betydeligt mere, end selv DF kunne få ind ved helt at afskaffe ulandshjælpen. Det er ren populisme at nu kræve flere sengepladser, når regionen og kommunerne er i fuld gang med samarbejde omkring fremtidens sundhedsvæsen. Flere sengepladser der vil stå gabende tomme. Det hænger ikke sammen, som så meget andet DF fører sig frem med.
Løsningen på fremtidens sundhedsvæsen er et bedre samspil mellem praktiserende læger, hospitaler og kommuner. Det er sammen, vi kan skabe det gode forløb. Og det er sammen, vi kan sikre, at også de nære sundhedstilbud er af høj faglig kvalitet. Det er et arbejde jeg vil sætte særlig fokus på hvis jeg bliver valgt ind i byrådet, så kommunen kan løfte sin del af opgaven på en betryggende måde for de ældre og deres pårørende.
Abonner på:
Opslag (Atom)