søndag den 22. oktober 2017
fredag den 14. april 2017
torsdag den 13. april 2017
tirsdag den 28. marts 2017
Varmestatistik
Som aspirerende byrådskandidat synes jeg Torben Juul, stiller nogle gode
spørgsmål i avisen den 27/3: "Spørgsmålet er for mig: Blev
fremtidens realiteter holdt skjult for beslutningstagerne, handlede man
mod bedre viden, blev man for dårligt vejledt af embedsmænd og rådgivere
- eller lod man sig bare forblænde af de rare penge uden at tænke på
konsekvenserne?"
At forbrugerne indskyder kapital gennem tilslutningsafgifter og lignende, gør dem ikke automatisk til medejere. Gamle Herning Kommune ejede altså varmeforsyningen, fra at have været direkte drevet under de kommunale værker, blev fjernvarmen organiseret i et selskab EGJ A/S, som var 100% ejet af Herning Kommune.
Det var ca 2/3 af disse aktier der i 2003 blev solgt til DONG, og nu efter en del handler og fusioner under navnet Eniig Varme A/S, ejes af ENIIG, mens Herning Kommune stadig ejer 1/3.
Jeg synes så det er noget uklart, hvilken nytte fjernvarmekunderne har af at det andelsselskab de nu er medejere af ikke ejer hele forsyningen, og hvad formålet for kommunen er i at fastholde en ejerandel.
Som jeg ser det er der forskel på Jura, at noget er lovligt, og så på om noget er ret og rimeligt. Det er muligt at alle turene omkring varmesagen, der indeholder mange juridiske krummelurer, viser sig at have været fuldt lovlige; men politisk synes jeg ikke udfaldet var ret og rimeligt overfor den gamle Herning Kommunes fjernvarmekunder. Jeg mener nok kommunen havde ret at sælge; men at det daværende byråd, jo så rimeligt burde have haft forbrugernes bedste for øje ved salget. Der er det jo nok at det kniber, for selvom det generelt er til gode for forbrugerne at være kunder hos store forsyningsselskaber, så forekommer det jo urimeligt for forbrugerne, at 10 år efter salget, blive opkrævet forrentning af kapital, for at finansiere salg af infrastruktur, de allerede har betalt til.
Man kan jo ved selvsyn i Energitilsynets prisstatistik konstatere at dispositionerne ikke har været til forsyningskundernes fordel, at påstå varmen blev billigere er nok årets version af "fake news" lokalt
Således kan man jo konstatere at mens kunden i Herning i et standard enfamiliehus i 2016 betalte 15077 kr. en stigning på godt 2500,- Kr i forhold til 2013, så oplevede kunder i andre dele af kommunen fald i deres varmeregninger - således f.eks i Aulum 2900 kr mindre i 2016 end i 2013
Det er jo ikke til at komme udenom at kunderne i gamle Herning Kommune gennem kreativ bogføring helt enkelt har været med til at holde skatteprocenten nede i den nye kommune, samtidig som forsyningskunderne i andre dele ikke har været ramt af smarte dispositioner.
Trods det kan være interessant at få historien på plads, og placere ansvar, så mener jeg Hr. Juul, kommer med en vigtig konklusion:
"At de ansvarlige for miseren ikke vedkender sig, at man har begået en fejl og så fremadrettet arbejder seriøst på at udbedre situationen for Hernings fjernvarmeforbrugere er mig uforståeligt."
Det er fuldt forståeligt at mange føler sig bedragede og bestjålede, og så nytter det ikke at hævde at det var lovligt og som Hr. Krarup være stolt over at have fastholdt en lav skatteprocent - det lyder lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, Hr. Borgmester
Det er min forhåbning at man på tinge får skabt lovgivning der umuliggør sådanne kreative konstruktioner.
Jeg vil gerne slå en streg i sandet, og arbejde for at byrådets politiske beslutninger fremadrettet er gennemskuelige, og konsekvenserne kendt for byens borgere. Det er et politisk ansvar at de dele af forsyning, og anden service, kommunen har ansvar for, bliver organiseret på en måde, der tager hensyn til borgernes bedste
At forbrugerne indskyder kapital gennem tilslutningsafgifter og lignende, gør dem ikke automatisk til medejere. Gamle Herning Kommune ejede altså varmeforsyningen, fra at have været direkte drevet under de kommunale værker, blev fjernvarmen organiseret i et selskab EGJ A/S, som var 100% ejet af Herning Kommune.
Det var ca 2/3 af disse aktier der i 2003 blev solgt til DONG, og nu efter en del handler og fusioner under navnet Eniig Varme A/S, ejes af ENIIG, mens Herning Kommune stadig ejer 1/3.
Jeg synes så det er noget uklart, hvilken nytte fjernvarmekunderne har af at det andelsselskab de nu er medejere af ikke ejer hele forsyningen, og hvad formålet for kommunen er i at fastholde en ejerandel.
Som jeg ser det er der forskel på Jura, at noget er lovligt, og så på om noget er ret og rimeligt. Det er muligt at alle turene omkring varmesagen, der indeholder mange juridiske krummelurer, viser sig at have været fuldt lovlige; men politisk synes jeg ikke udfaldet var ret og rimeligt overfor den gamle Herning Kommunes fjernvarmekunder. Jeg mener nok kommunen havde ret at sælge; men at det daværende byråd, jo så rimeligt burde have haft forbrugernes bedste for øje ved salget. Der er det jo nok at det kniber, for selvom det generelt er til gode for forbrugerne at være kunder hos store forsyningsselskaber, så forekommer det jo urimeligt for forbrugerne, at 10 år efter salget, blive opkrævet forrentning af kapital, for at finansiere salg af infrastruktur, de allerede har betalt til.
Man kan jo ved selvsyn i Energitilsynets prisstatistik konstatere at dispositionerne ikke har været til forsyningskundernes fordel, at påstå varmen blev billigere er nok årets version af "fake news" lokalt
Således kan man jo konstatere at mens kunden i Herning i et standard enfamiliehus i 2016 betalte 15077 kr. en stigning på godt 2500,- Kr i forhold til 2013, så oplevede kunder i andre dele af kommunen fald i deres varmeregninger - således f.eks i Aulum 2900 kr mindre i 2016 end i 2013
Prisen for
opvarmning af en standardlejlighed eller et enfamiliehus
indeholder både et fast og et variabelt bidrag. Det
faste bidrag beregnes på baggrund af f.eks.
aftagerens beboelsesareal, ejendommens rumfang eller
hedeflademål, samt et eventuelt abonnementsbidrag.
Derfor kan fjernvarmeprisen for en standardlejlighed og et
enfamiliehus ikke beregnes ud fra den variable pris pr.
MWh alene.
|
||||||
Pris pr. MWh
|
Standard lejlighed
årligt forbrug 15 MWh
|
Standard
enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh
|
Pris pr. MWh | Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh | Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh | |
2013 | 2016 | |||||
EnergiGruppen Jylland Varme | 505 | 9966 | 12597 | 570 | 11498 | 15077 |
Middel |
11671 |
14609 |
||||
Aulum Fjernvarme A.m.b.a. | 563 | 10650 | 13906 | 313 | 7838 | 11006 |
Feldborg Kraftvarmeværk amba | 743 | 16791 | 21174 | 344 | 7781 | 9809 |
Haderup Kraftvarmeværk | 805 | 17724 | 22299 | 376 | 8269 | 10398 |
Kibæk Varmeværk | 363 | 9581 | 12983 | 425 | 10875 | 14724 |
Sunds Vand og Varmeværk | 488 | 10048 | 12968 | 544 | 10891 | 13986 |
Sønder Felding Varmeværk | 338 | 7250 | 8984 | 375 | 7563 | 9688 |
Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a. | 688 | 13563 | 17206 | 388 | 8938 | 11514 |
Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a. | 775 | 14438 | 16840 | 594 | 13781 | 17134 |
Annebergparken | DYRESTE | 1274 | 24888 | 31792 | ||
Give Fjernvarme Amba | BILLIGSTE | 275 | 5625 | 7578 |
Det er jo ikke til at komme udenom at kunderne i gamle Herning Kommune gennem kreativ bogføring helt enkelt har været med til at holde skatteprocenten nede i den nye kommune, samtidig som forsyningskunderne i andre dele ikke har været ramt af smarte dispositioner.
Trods det kan være interessant at få historien på plads, og placere ansvar, så mener jeg Hr. Juul, kommer med en vigtig konklusion:
"At de ansvarlige for miseren ikke vedkender sig, at man har begået en fejl og så fremadrettet arbejder seriøst på at udbedre situationen for Hernings fjernvarmeforbrugere er mig uforståeligt."
Det er fuldt forståeligt at mange føler sig bedragede og bestjålede, og så nytter det ikke at hævde at det var lovligt og som Hr. Krarup være stolt over at have fastholdt en lav skatteprocent - det lyder lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, Hr. Borgmester
Det er min forhåbning at man på tinge får skabt lovgivning der umuliggør sådanne kreative konstruktioner.
Jeg vil gerne slå en streg i sandet, og arbejde for at byrådets politiske beslutninger fremadrettet er gennemskuelige, og konsekvenserne kendt for byens borgere. Det er et politisk ansvar at de dele af forsyning, og anden service, kommunen har ansvar for, bliver organiseret på en måde, der tager hensyn til borgernes bedste
Abonner på:
Opslag (Atom)