Varmeforsyning

Fra Herning Folkeblad, hvor jeg skriver:
"I et læserbrev påstår Hr Askjær: "Betaling for et produkt giver ikke ejerskab skrev SGP direkte. Det vil altså sige, i henhold den verden, SGP lever i, så er det således, at hvis jeg køber et pund kaffe i et supermarked, så medfører min betaling for kaffen ikke, at kaffen bliver min ejendom" - Nej jeg skrev ""Det forhold, at en virksomhed opbygger et voksende egenkapital gennem, at kunderne betaler for produktet, er der vel intet mærkværdigt i, og det vil da være noget af en revolutionerende ny påstand, at det skulle medføre et ejerskab til virksomheden" - at hr Askjær køber en pose Gevalia kaffe gør ham da til ejer af kaffen, men ikke til Kraft Foods Inc - vil han være ejer af virksomheden må han på Wall Street og købe aktier, ikke slæbe kaffe hjem fra Fakta.
 Varmeforsyningen i Danmark er organiseret på mange måder, en del er forbrugerejet, med andele i et amba, som Hr Askjær rigtig beskriver. Det var den så ikke i Herning, hvor meget hr Askjær så end ønsker sig det.
 Når det så er sagt er jeg som jeg tidligere også har ytret da enig i at det ville være rimeligt at at forsyningsselskaber er forbrugerejede, men der er forskel på ret = jura, og på rimelighed = retfærdighed.

Varmesagen indeholder ikke nogle juridiske uregelmæssigheder, der er ingen tyverier, hælere, skumle konspirationer og lignende kriminelt involveret, man kan være uenig i forløbet og synes det er endt med at være urimeligt; men en sådan uenighed kan man have uden at kaste sig ud i at smide om sig med injurierende beskyldninger."

 Herning Folkeblad har samlet alle indlæg i et tema
 http://aoh.dk/tema/egj-salget-og-varme-millionerne

Jeg synes særligt Henry Jeppesen skrev et meget klogt indlæg: http://aoh.dk/artikel/ikke-ulovligt-men-meget-klogt

 For de der er interesserede i juridikken og varmeforsyningsloven findes lovgivning, samt afgørelser på http://energitilsynet.dk/varme/lovgivning/

Når det gælder ejerskab skriver Hr. Askjær:
"Når man bygger et hus, f.eks. indenfor Fjernvarmeforsyningens område i Herning, så betaler man tilslutningsafgift til vand, el og varme, hvilket består i, at man køber en andel af selve værkerne, man betaler ledningsbidrag = man bliver medejer af både værk og forsynings net. Herforuden betaler man stikbidrag og betaler for måler.
Man køber altså en andel,af f.eks. vandværk og vandforsyningsledninger og man køber og betaler en andel af varmeværk og forsyningsledninger. Således ejer forbrugerne i fællesskab, forsyningsværker og forsyningsledninger og løbende bidrager man til vedligehold og modernisering, via de bidrag man løbende betaler. Ejerskabet vedr. at man er tilsluttet et forsyningsværk, følger ejendommen, og derfor oplyser mæglerne ved enhver hushandel, hvorfra aktuel ejendom forsynes og dermed er medejer af. Når man sælger sit hus, medsælger man den part af forsyningsværkerne, som er tilknyttet den aktuelle matrikels nummer."

Det er fuldstændig korrekt, at man mange steder har valgt at anse dette som forbrugerindskud, og derfor har organiseret fjernvarmen som et andelsselskab - hvor andelen jo så er knyttet til bopælen, og indgår i overdragelse, det er altså ikke en ejerandel, som i mange andre normale anpartsselskaber.
Lovgivningen tager også hensyn til forbrugerinteressen, men der er intet lovkrav om at de forhold Hr Askjær oven beskriver SKAL medføre forbrugereje, faktisk ligestilles kommunalt eje, f.eks i et aktieselskab udtrykkeligt i lovgivningen. Det var jo sådan det var organiseret i Herning Kommune, fra at have været direkte drevet under de kommunale værker, blev fjernvarmen organiseret i et selskab EGJ A/S, som var 100% ejet af Herning Kommune - Det var ca 2/3 af disse aktier der blev solgt i 2003 til DONG, som da var et 100% statsligt ejet selskab. Denne andel blev senere solgt videre til EnergiMidt amba, som netop er et forbrugerejet energiselskab, hvor bl.a også elforsyningen i Herning er havnet, og hvor forbrugerne da også omsider er inkluderede som andelshavere. Da alle fjernvarmeforbrugere i Herning også er tilsluttet EnergiMidts elnet, er fjernvarmekunderne såmænd som elkunder medejere af deres fjernvarmeforyning, har andele i aktieposten.

Liberal Alliance har blandet sig i debatten med synspunktet at et salg til det private marked i et monopolistisk marked er problematisk, hvilket selvfølgelig så skal forstås at de ikke synes der skal være et monopol i et forsyningsområde; men en total afregulering. Jeg har boet i USA og kan ikke anbefale en total afregulering. Men det er da selvfølgelig problematisk HVIS  man kunne sælge til privatinteresser i et monopolistisk marked, hvilket man så altså heller ikke kan ! Det er netop derfor salg skal godkendes af Energitilsynet - og at salget efter daværende varmeforsyningslov blev godkendt, da køber var statslig. I den nye varmelov er det kommunalt eje og forbrugereje der er ligestillet, og i § 23 reguleres at såfremt en kommune vil sælge, skal forbrugerne have mulighed for at overtage i form af et andelsselskab - dog ikke frit og kvit; men som det udtrykkeligt skrives i loven "til markedspris"

Man må jo også konkludere at varmeforsyningen under Herning Kommunes forvalterskab var til forbrugernes gode - da omkostningen for fjernvarme i EGJ hører til i den lave ende. Fuld prisstatiskik findes på http://energitilsynet.dk/varme/prisstatistik/

Sammenligningsvis bringes her priserne inden for Ny Herning Kommune. Hvad man bl.a. kan se er at organisering i et andelsselksab i sig ikke leder til lavere omkostninger
Prisoversigten er baseret på de prisanmeldelser, der har ikrafttrædelsesdato til og med 15. marts 2013. Prisoversigten er offentliggjort 12. april 2013 på Energitilsynets hjemmeside.

Prisen for opvarmning af en standardlejlighed eller et enfamiliehus indeholder både et fast og et variabelt bidrag. Det faste bidrag beregnes på baggrund af f.eks. aftagerens beboelsesareal, ejendommens rumfang eller hedeflademål, samt et eventuelt abonnementsbidrag. Derfor kan fjernvarmeprisen for en standardlejlighed og et enfamiliehus ikke beregnes ud fra den variable pris pr. MWh alene.
	Pris pr. MWh	Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh	Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh
EnergiGruppen Jylland Varme	505	9966	12597
Aulum Fjernvarme A.m.b.a.	563	10650	13906
Felborg Kraftvarmeværk amba	743	16791	21174
Haderup Kraftvarmeværk	805	17724	22299
Kibæk Varmeværk	363	9581	12983
Sunds Vand og Varmeværk	488	10048	12968
Sønder Felding Varmeværk	338	7250	8984
Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a.	688	13563	17206
Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a.	775	14438	16840

Det Grå Guld

http://aoh.dk/artikel/<ældrepolitik-har-behov-en-ny-tilgang

Jeg vil gerne arbejde for en anden tilgang til ældrepolitik i Herning Kommune. Man hører jo om udviklingen i befolkningssammensætning, at der bliver flere ældre, hvor de store årgange går på pension, mens det er små årgange der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Den diskussion har en tendens til at gøre den udvikling til noget problematisk, ja en eller anden nyliberal snothvalp møntede på et tidspunkt det i politisk snak meget anvendte udtryk "ældrebyrden", hvilket jeg nu synes er ualmindelig uforskammet.

 Den tilgang leder til nogle antagelser, jeg vil hævde ikke helt holder stik. Den mest almindelige er at man tager den omkostning der er til hjemmepleje og andet på ældreområdet, og så tænker at hvis der bliver si og så mange flere ældre, vil den omkostning stige tilsvarende, man ser altså helt kvantitativt på udviklingen.  Som jeg tidligere i et læserbrev har påpeget har den nye generation af ældre haft helt andre livsvilkår, end den generation der er ved at falde fra. Man kan jo bare tænke lidt over at Mick Jagger fra Rolling Stones den 26 juli i år fejrer sin 70års fødselsdag, og stadig kan hoppe rundt på en scene og fyre den af.

Jeg vil gerne arbejde for en tilgang hvor ældrepolitik ikke kun handler om den hjælp der skal gives når man ikke helt kan klare alt selv længere; men at der skabes rum til alle de friske ældre såvel i byen som på landet, at man frem for at betragte det som en byrde, da så sandelig ser det som en tilgang, at vi får flere raske rørige ældre, der gerne er ude og er aktive hvor det sker, de findes ligeså sandsynligt til koncert på Fermaten, som til fællessang på Plejecentrene, dertil kommer at mange har en bundsolid økonomi med sig ind i pensionsalderen.
 Ser man på hvem det er der køber lejligheder i midtbyen, vil man se at rigtig mange ældre har valgt at flytte ind i noget mindre, og håbet at få en 3 livsalder hvor det hele er lidt tæt på, så man med det stadig ungdommelige sind kan komme omkring på det lidt skrøbeligere bentøj.
 Jeg vil hævde at der vil komme mere liv og fart i midtbyen ved at satse på det "grå guld", frem for at betragte de ældre som en byrde. Der ville have været mere sundt fornuft i at have bygget det nye plejehjem og flere ældrevenlige boliger i byen, og så have placeret alle ungdomsboligerne i udkanten - de kan jo cykle ind til aktiviteterne.
 Det er også væsentligt at de ældre der gerne vil bo i landsbyerne har mulighed for dette, og at der derfor findes nogle gode løsninger for transport, som f.eks fleksbusser

Ønsker fra en lille by | aoh.dk - alt om Herning

Ønsker fra en lille by | aoh.dk - alt om Herning
Læserbrev bragt Tirsdag 7/5 2013 fra Birgit og Kurt Christensen, Ørnhøj
"I det yderste af Herning Kommune mod vest har en lille by et meget stort ønske om at have et plejehjem, så plejekrævende kan blive i det vante miljø.

Der husstandsindsamles en lille million. Borgere lagde og lægger et kæmpe arbejde på hjemmet. Byen står sammen i et stort ønske.
Men Herning Byråd ønsker det ikke.
Ørnhøj Friplehjem er ikke at finde på listen af mulige valg af plejehjem, der udleveres til visiterede.
- Herning Byråd går ikke ind for Frit valg.
- Herning Byråd synes ikke om, at borgerne engagerer sig.
- Herning Byråd synes om store projekter, der kan gøre Herning berømt ude i landet og verden.
Det gør vi også. Men efter at have læst i avisen de sidste uger om alle Hernings fortræffeligheder, kan man få den tanke: Kunne der ikke være plads til lidt storsind? (selv om man ikke er juridisk forpligtet).
Behøver man at spænde ben for så lille et projekt, når man kan så meget?"

Som det nyligt blev påvist af den liberale tænketank CEPOS, som man jo ellers skulle forvente den herskende majoritet i Herning byråd lytter til med tiltro, har de kommuner der har været ivrige med at lukke små skoler og satset på stordrift, ikke sparet en krone på dette; men tværtimod fået større omkostninger pr elev end de kommuner der har valgt at bevare mindre folkeskoler

Argumenter mod skolelukninger fra en noget overraskende kilde http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/02/213502.htm

 - det samme gør sig selvfølgelig gældende på plejehjemsområdet. 

Det bedste ville selvfølgelig være at den kommunale service så vidt muligt tilbydes i nærområdet, når så det ikke sker, er det prisværdigt at man som det ses i Ørnhøj kan skabe i fællesskab. At det så ender med at være dyrere for kommunen skal ildsjælene i lokalsamfundet jo ikke lastes for !!