At kende sine rødder eller ren symbolnationalisme

Hjælp det hjemløse museum | aoh.dk - alt om Herning

Som jeg for nylig skrev: "Hvad er danskhed ? Det udvikler sig over tid og er gennem tiden formet af, hvordan det fællesskabende har integreret udefra kommende impulser og af og til fostret noget, vi har kunnet påvirke omverdenen med. Det er en levende proces, ikke noget man lige kan vedtage i en værdipolitisk erklæring."

 For mig er det at være dansk, en personlig fortælling. Jeg havde min første skoledag i Haunstrup skole. 
Min mor var født i Haunstrup, hvor min morfar og mormor levede den største del af sine liv. Det er derfor sørgeligt at læse at det lokalhistoriske museum ved salget af skolen, står uden lokaler.

(Min mor længst til venstre i første række - konfirmation 1949 Haunstrup, 

tak til lokalhistorisk museum for billedet på http://haunstrup.dk/lokal/ )

 Netop lokalhistorie og det kulturhistorisk nært beslægtede interesse mange har for slægtsforskning, synes jeg burde have høj prioritet som kulturpolitiske områder der giver identitet i en alt mere globaliseret verden. Når man kender sine rødder og føler sig forbundet med lokaliteter og de mennesker der havde sin gang der, så oplever man et helt anderledes solidt fundament, hvorfra man kan se fremtiden i møde, end man opnår ved at klamre sig til en værdipolitisk symbolnationalisme der skal indhegnes og forsvares mod udefrakommende trusler.

Agurketid og Spin

 Jeg kunne godt ønske mig at politikere og medielandskab tog samfundets udfordringer op uden at gå i selvsving og reducere det til spin og ren underholdning, det er jo ikke bare et realityshow i rækken af andre underholdningsprogrammer.
 Senest har vi Inger Støjbergs kronik, hvor der er en kerne af en problemstilling som man absolut skal diskutere, selvom jeg da så sandelig ville have valgt en anden retorik, og have rettet skytset mere målrettet. Støjberg vælger så ren spin, og erkender efterfølgende at der ikke er noget lovmæssigt hun kan eller vil gøre.

 Det der kan forundre mig er timingen, der er ligesom ikke aktuelt sket noget der begrunder hendes behov for at skrive kronikken, og de hændelser der oprørte hende foregik for snart ½ år siden. Så jeg betvivler at formålet er en seriøs debat, og det er ikke uden at jeg får fornemmelsen at den sande mission er at tage fokus fra at skulle svare på pinlige spørgsmål om Venstres planer om nulvækst i det offentlige, skattelettelser til olie-og bankerhvervet, samt debatten om partiers finansiering - vupti så hiver man muslimer op af hatten.

 Samfund er at finde sammen i et fællesskab, hvor man er fælles om at skabe et samfund. Der er ikke nogle færdige kasser det kan puttes ned i. Hvad er "danskhed" ? Det udvikler sig over tid, og er gennem tiden formet af hvordan det fællesskabende har integreret udefra kommende impulser, og af og til fostret noget vi har kunnet påvirke omverdenen med. Det er en levende proces, ikke noget man lige kan vedtage i en værdipolitisk erklæring.

 I denne kulturudvikling findes der også problematiske subkulturer, og dertil regner jeg ikke muslimer, eller motorcyklister, eller familier; men derimod Salafister/Jihadister, Rockere, udøvere af partnervold og børnemishandling - grupperinger der opretter sin egen retsopfattelse, der afgørende skiller sig ud fra den fælles norm.

 Hvad der foregår inde i folks hoved er deres egen sag, jeg tror på åndsfrihed.
 Jeg synes det er interessant at sætte sig ud over sin egen givne forståelsesramme, det er en interessant øvelse at kunne forstå noget ud fra flere udgangspunkter, det giver helt enkelt en øget forståelse - forståelse er så ikke det samme som accept; men det giver dog et betydeligt bedre grundlag for at give sig ind i løsning af problemer.
 Hvordan man så handler har vi selvfølgelig nogle regler for, og ikke alt folk tror og tænker kan tolereres når det skal relateres til omverden, når tro og tanke omsættes i handling.

 Hvordan ved PET hvem de skal holde øje med af radikale islamister ? Det er da ikke fordi de har magiske telepatiske evner; men fordi fredelige muslimer ikke gider ekstremisterne mere end vi andre gør, og så snart en begynder ævle om "hellig krig" sørger for at det bliver ved snakken.

 Derfor kan de der 4-500 Inger Støjberg kalder en stor gruppe, ikke gøre meget skade mens de er her - drager de i "hellig krig" i Syrien, kan de rende og bombe kirker, save hovedet af præster og hvad de ellers fantaserer om. Selv konservative sunni-muslimer dernede er ved at være godt træt, af disse selvbestaltede kalifatfantaster. ( Der i deres barbari står langt fra det oprindelige kalifats civilisation ). Virkeligheden er jo at disse jihadister efterhånden ikke er velkommen nogen steder.