søndag den 22. oktober 2017
fredag den 14. april 2017
torsdag den 13. april 2017
tirsdag den 28. marts 2017
Varmestatistik
Som aspirerende byrådskandidat synes jeg Torben Juul, stiller nogle gode
spørgsmål i avisen den 27/3: "Spørgsmålet er for mig: Blev
fremtidens realiteter holdt skjult for beslutningstagerne, handlede man
mod bedre viden, blev man for dårligt vejledt af embedsmænd og rådgivere
- eller lod man sig bare forblænde af de rare penge uden at tænke på
konsekvenserne?"
At forbrugerne indskyder kapital gennem tilslutningsafgifter og lignende, gør dem ikke automatisk til medejere. Gamle Herning Kommune ejede altså varmeforsyningen, fra at have været direkte drevet under de kommunale værker, blev fjernvarmen organiseret i et selskab EGJ A/S, som var 100% ejet af Herning Kommune.
Det var ca 2/3 af disse aktier der i 2003 blev solgt til DONG, og nu efter en del handler og fusioner under navnet Eniig Varme A/S, ejes af ENIIG, mens Herning Kommune stadig ejer 1/3.
Jeg synes så det er noget uklart, hvilken nytte fjernvarmekunderne har af at det andelsselskab de nu er medejere af ikke ejer hele forsyningen, og hvad formålet for kommunen er i at fastholde en ejerandel.
Som jeg ser det er der forskel på Jura, at noget er lovligt, og så på om noget er ret og rimeligt. Det er muligt at alle turene omkring varmesagen, der indeholder mange juridiske krummelurer, viser sig at have været fuldt lovlige; men politisk synes jeg ikke udfaldet var ret og rimeligt overfor den gamle Herning Kommunes fjernvarmekunder. Jeg mener nok kommunen havde ret at sælge; men at det daværende byråd, jo så rimeligt burde have haft forbrugernes bedste for øje ved salget. Der er det jo nok at det kniber, for selvom det generelt er til gode for forbrugerne at være kunder hos store forsyningsselskaber, så forekommer det jo urimeligt for forbrugerne, at 10 år efter salget, blive opkrævet forrentning af kapital, for at finansiere salg af infrastruktur, de allerede har betalt til.
Man kan jo ved selvsyn i Energitilsynets prisstatistik konstatere at dispositionerne ikke har været til forsyningskundernes fordel, at påstå varmen blev billigere er nok årets version af "fake news" lokalt
Således kan man jo konstatere at mens kunden i Herning i et standard enfamiliehus i 2016 betalte 15077 kr. en stigning på godt 2500,- Kr i forhold til 2013, så oplevede kunder i andre dele af kommunen fald i deres varmeregninger - således f.eks i Aulum 2900 kr mindre i 2016 end i 2013
Det er jo ikke til at komme udenom at kunderne i gamle Herning Kommune gennem kreativ bogføring helt enkelt har været med til at holde skatteprocenten nede i den nye kommune, samtidig som forsyningskunderne i andre dele ikke har været ramt af smarte dispositioner.
Trods det kan være interessant at få historien på plads, og placere ansvar, så mener jeg Hr. Juul, kommer med en vigtig konklusion:
"At de ansvarlige for miseren ikke vedkender sig, at man har begået en fejl og så fremadrettet arbejder seriøst på at udbedre situationen for Hernings fjernvarmeforbrugere er mig uforståeligt."
Det er fuldt forståeligt at mange føler sig bedragede og bestjålede, og så nytter det ikke at hævde at det var lovligt og som Hr. Krarup være stolt over at have fastholdt en lav skatteprocent - det lyder lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, Hr. Borgmester
Det er min forhåbning at man på tinge får skabt lovgivning der umuliggør sådanne kreative konstruktioner.
Jeg vil gerne slå en streg i sandet, og arbejde for at byrådets politiske beslutninger fremadrettet er gennemskuelige, og konsekvenserne kendt for byens borgere. Det er et politisk ansvar at de dele af forsyning, og anden service, kommunen har ansvar for, bliver organiseret på en måde, der tager hensyn til borgernes bedste
At forbrugerne indskyder kapital gennem tilslutningsafgifter og lignende, gør dem ikke automatisk til medejere. Gamle Herning Kommune ejede altså varmeforsyningen, fra at have været direkte drevet under de kommunale værker, blev fjernvarmen organiseret i et selskab EGJ A/S, som var 100% ejet af Herning Kommune.
Det var ca 2/3 af disse aktier der i 2003 blev solgt til DONG, og nu efter en del handler og fusioner under navnet Eniig Varme A/S, ejes af ENIIG, mens Herning Kommune stadig ejer 1/3.
Jeg synes så det er noget uklart, hvilken nytte fjernvarmekunderne har af at det andelsselskab de nu er medejere af ikke ejer hele forsyningen, og hvad formålet for kommunen er i at fastholde en ejerandel.
Som jeg ser det er der forskel på Jura, at noget er lovligt, og så på om noget er ret og rimeligt. Det er muligt at alle turene omkring varmesagen, der indeholder mange juridiske krummelurer, viser sig at have været fuldt lovlige; men politisk synes jeg ikke udfaldet var ret og rimeligt overfor den gamle Herning Kommunes fjernvarmekunder. Jeg mener nok kommunen havde ret at sælge; men at det daværende byråd, jo så rimeligt burde have haft forbrugernes bedste for øje ved salget. Der er det jo nok at det kniber, for selvom det generelt er til gode for forbrugerne at være kunder hos store forsyningsselskaber, så forekommer det jo urimeligt for forbrugerne, at 10 år efter salget, blive opkrævet forrentning af kapital, for at finansiere salg af infrastruktur, de allerede har betalt til.
Man kan jo ved selvsyn i Energitilsynets prisstatistik konstatere at dispositionerne ikke har været til forsyningskundernes fordel, at påstå varmen blev billigere er nok årets version af "fake news" lokalt
Således kan man jo konstatere at mens kunden i Herning i et standard enfamiliehus i 2016 betalte 15077 kr. en stigning på godt 2500,- Kr i forhold til 2013, så oplevede kunder i andre dele af kommunen fald i deres varmeregninger - således f.eks i Aulum 2900 kr mindre i 2016 end i 2013
Prisen for
opvarmning af en standardlejlighed eller et enfamiliehus
indeholder både et fast og et variabelt bidrag. Det
faste bidrag beregnes på baggrund af f.eks.
aftagerens beboelsesareal, ejendommens rumfang eller
hedeflademål, samt et eventuelt abonnementsbidrag.
Derfor kan fjernvarmeprisen for en standardlejlighed og et
enfamiliehus ikke beregnes ud fra den variable pris pr.
MWh alene.
|
||||||
Pris pr. MWh
|
Standard lejlighed
årligt forbrug 15 MWh
|
Standard
enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh
|
Pris pr. MWh | Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh | Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh | |
| 2013 | 2016 | |||||
| EnergiGruppen Jylland Varme | 505 | 9966 | 12597 | 570 | 11498 | 15077 |
| Middel |
11671 |
14609 |
||||
| Aulum Fjernvarme A.m.b.a. | 563 | 10650 | 13906 | 313 | 7838 | 11006 |
| Feldborg Kraftvarmeværk amba | 743 | 16791 | 21174 | 344 | 7781 | 9809 |
| Haderup Kraftvarmeværk | 805 | 17724 | 22299 | 376 | 8269 | 10398 |
| Kibæk Varmeværk | 363 | 9581 | 12983 | 425 | 10875 | 14724 |
| Sunds Vand og Varmeværk | 488 | 10048 | 12968 | 544 | 10891 | 13986 |
| Sønder Felding Varmeværk | 338 | 7250 | 8984 | 375 | 7563 | 9688 |
| Vildbjerg Varmeværk A.m.b.a. | 688 | 13563 | 17206 | 388 | 8938 | 11514 |
| Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a. | 775 | 14438 | 16840 | 594 | 13781 | 17134 |
| Annebergparken | DYRESTE | 1274 | 24888 | 31792 | ||
| Give Fjernvarme Amba | BILLIGSTE | 275 | 5625 | 7578 | ||
Det er jo ikke til at komme udenom at kunderne i gamle Herning Kommune gennem kreativ bogføring helt enkelt har været med til at holde skatteprocenten nede i den nye kommune, samtidig som forsyningskunderne i andre dele ikke har været ramt af smarte dispositioner.
Trods det kan være interessant at få historien på plads, og placere ansvar, så mener jeg Hr. Juul, kommer med en vigtig konklusion:
"At de ansvarlige for miseren ikke vedkender sig, at man har begået en fejl og så fremadrettet arbejder seriøst på at udbedre situationen for Hernings fjernvarmeforbrugere er mig uforståeligt."
Det er fuldt forståeligt at mange føler sig bedragede og bestjålede, og så nytter det ikke at hævde at det var lovligt og som Hr. Krarup være stolt over at have fastholdt en lav skatteprocent - det lyder lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, Hr. Borgmester
Det er min forhåbning at man på tinge får skabt lovgivning der umuliggør sådanne kreative konstruktioner.
Jeg vil gerne slå en streg i sandet, og arbejde for at byrådets politiske beslutninger fremadrettet er gennemskuelige, og konsekvenserne kendt for byens borgere. Det er et politisk ansvar at de dele af forsyning, og anden service, kommunen har ansvar for, bliver organiseret på en måde, der tager hensyn til borgernes bedste
mandag den 3. oktober 2016
Kandidat2017
Så er der snart prioriteringsafstemning for kandidater til KV 2017 - så
har brugt dagen på en lille præsentation af mit kandidatur:
Jeg er årgang 1961, barndom midtvejs mellem Haunstrup og Barde, ungdom i Herning. Siden har jeg boet 17 år i Sverige, 2 år i USA og vendte hjem til Herning i 2005. Gift, og har en voksen søn, med barnebarn på vej.
Arbejder som Social - og Sundhedsassistent i Sundhed og Ældre, fast aftenvagt i hjemmeplejen. Ildsjæl i opstarten af Venligboerne Herning.
Gennem mit arbejde som kommunalt ansat oplever jeg at det er vigtigt at man i højere grad indrager borgere og medarbejdere i beslutninger, fremfor konsulentfirmaers smarte flowcharts.
Jeg ønsker en kommune, hvor ingen er overflødig eller udenfor. Jeg har derfor besluttet at stille op til byrådsvalget igen.
Mine mærkesager er stadig.
Værdig ældrepolitik: At få forholdet mellem kvalitetsnormer, borgertilfredshed, økonomiske rammer og medarbejdertrivsel til at hænge sammen.
Levende landsbyer: Der skal opretholdes et fornuftigt serviceniveau ud fra en målsætning om en langsigtet bæredygtig udvikling.
Meningsfuld beskæftigelse: Grundlaget skal være, at alle har noget, de kan bidrage med. Ingen skal parkeres i meningsløs aktivering. For de grupper, som ikke umiddelbart kan tage et job, skal der med udgangspunkt i den enkeltes resurser tilbydes en hverdag med meningsfuld beskæftigelse, hvor man kan bidrage med hensyntagen til ens begrænsninger.
Integration: Nytilflyttere er til kommunen er velkommen, uanset hvor de kommer fra. Man skal ikke være bange for at stille forventninger om at nye borgere kan bidrage. Der skal hverken tages for mange særhensyn eller stilles for mange særkrav. Nye borgere skal ikke gøres til klienter.
Jeg er årgang 1961, barndom midtvejs mellem Haunstrup og Barde, ungdom i Herning. Siden har jeg boet 17 år i Sverige, 2 år i USA og vendte hjem til Herning i 2005. Gift, og har en voksen søn, med barnebarn på vej.
Arbejder som Social - og Sundhedsassistent i Sundhed og Ældre, fast aftenvagt i hjemmeplejen. Ildsjæl i opstarten af Venligboerne Herning.
Gennem mit arbejde som kommunalt ansat oplever jeg at det er vigtigt at man i højere grad indrager borgere og medarbejdere i beslutninger, fremfor konsulentfirmaers smarte flowcharts.
Jeg ønsker en kommune, hvor ingen er overflødig eller udenfor. Jeg har derfor besluttet at stille op til byrådsvalget igen.
Mine mærkesager er stadig.
Værdig ældrepolitik: At få forholdet mellem kvalitetsnormer, borgertilfredshed, økonomiske rammer og medarbejdertrivsel til at hænge sammen.
Levende landsbyer: Der skal opretholdes et fornuftigt serviceniveau ud fra en målsætning om en langsigtet bæredygtig udvikling.
Meningsfuld beskæftigelse: Grundlaget skal være, at alle har noget, de kan bidrage med. Ingen skal parkeres i meningsløs aktivering. For de grupper, som ikke umiddelbart kan tage et job, skal der med udgangspunkt i den enkeltes resurser tilbydes en hverdag med meningsfuld beskæftigelse, hvor man kan bidrage med hensyntagen til ens begrænsninger.
Integration: Nytilflyttere er til kommunen er velkommen, uanset hvor de kommer fra. Man skal ikke være bange for at stille forventninger om at nye borgere kan bidrage. Der skal hverken tages for mange særhensyn eller stilles for mange særkrav. Nye borgere skal ikke gøres til klienter.
lørdag den 23. januar 2016
S eller Kaos
Løkke fik jo i valgkampen stukket en flot planche i hånden han
skulle præsentere med røde og blå søjler - da pressen begyndte
stille spørgsmål, var det åbenlyst at han ikke fattede hvad
graferne egentlig viste.
Måske han virkelig selv troede på, at bare man genindførte lidt starthjælp og andet, så ville asyltallet falde til 2011 niveau... synes lige man kan spørge, hvordan det gik, med en lignende graf
At stramme på forholdene for dem der har kæmpet sig frem til at befinde sig på dansk jord, har en effekt; men den er svær at måle, og til tider tvivlsom. Det er et tveægget sværd, at på den ene side gøre Danmark uattraktiv, og samtidigt håbe "Made in Denmark" er noget der sælger.
Det væsentlige man burde diskutere er at det i højere grad skulle være muligt at søge asyl, mens man er i de lejre der findes, fremfor at man først skal betale en menneskesmugler for illegalt at tage sig ind i EU, og så lovligt søge om asyl.
Vi skal stadig tage imod flygtninge i Danmark; men jeg udfordrer med tanken at vi ikke behøver tage imod spontane asylansøgere.
Hvem siger man nødvendigvis skal betale en formue og gennemgå alverdens strabadser for at nå dansk jord, før man kan indgive en ansøgning. Det er da at foretrække at man kan gøre det i Tyrkiet, Libanon, Jordan etc.
Man kan da også godt tænke sig at de, der på egen hånd alligevel kommer til DK, fremfor at sidde i teltlejre rundt om i den danske vinterkulde, kan sendes til danske eller EU drevne modtagecentre i Grækenland/Italien, der er jo allerede ved at blive oprettet fælles EUlejre i disse lande, hvor man venter, indtil man får flygtningestatus i et land.
Der er behov for et ordnet og kontrolleret system for at kunne få ophold som flygtning i Danmark, det er hvad FNs flygtningekonvention handler om. Den nuværende kaotiske tilstand med spontane asylansøgere, der styres rundt ad tilfældighedernes spil, ligner jo mest af alt rå darwinisme, "survival of the fittest".
Gennem Socialdemokratiets historie har vi kæmpet for ordnede systemer, der på retfærdig vis tilgodeser den svage også. Det bør vi også kæmpe for er det gældende princip for at opnå asyl i Danmark
Måske han virkelig selv troede på, at bare man genindførte lidt starthjælp og andet, så ville asyltallet falde til 2011 niveau... synes lige man kan spørge, hvordan det gik, med en lignende graf
At stramme på forholdene for dem der har kæmpet sig frem til at befinde sig på dansk jord, har en effekt; men den er svær at måle, og til tider tvivlsom. Det er et tveægget sværd, at på den ene side gøre Danmark uattraktiv, og samtidigt håbe "Made in Denmark" er noget der sælger.
Det væsentlige man burde diskutere er at det i højere grad skulle være muligt at søge asyl, mens man er i de lejre der findes, fremfor at man først skal betale en menneskesmugler for illegalt at tage sig ind i EU, og så lovligt søge om asyl.
Vi skal stadig tage imod flygtninge i Danmark; men jeg udfordrer med tanken at vi ikke behøver tage imod spontane asylansøgere.
Hvem siger man nødvendigvis skal betale en formue og gennemgå alverdens strabadser for at nå dansk jord, før man kan indgive en ansøgning. Det er da at foretrække at man kan gøre det i Tyrkiet, Libanon, Jordan etc.
Man kan da også godt tænke sig at de, der på egen hånd alligevel kommer til DK, fremfor at sidde i teltlejre rundt om i den danske vinterkulde, kan sendes til danske eller EU drevne modtagecentre i Grækenland/Italien, der er jo allerede ved at blive oprettet fælles EUlejre i disse lande, hvor man venter, indtil man får flygtningestatus i et land.
Der er behov for et ordnet og kontrolleret system for at kunne få ophold som flygtning i Danmark, det er hvad FNs flygtningekonvention handler om. Den nuværende kaotiske tilstand med spontane asylansøgere, der styres rundt ad tilfældighedernes spil, ligner jo mest af alt rå darwinisme, "survival of the fittest".
Gennem Socialdemokratiets historie har vi kæmpet for ordnede systemer, der på retfærdig vis tilgodeser den svage også. Det bør vi også kæmpe for er det gældende princip for at opnå asyl i Danmark
fredag den 14. august 2015
Værktøjskassen
Når den nye regering med brask og bram udmelder at der skal et hasteindgreb til, en såkaldt straksopbremsning på asylområdet, ved hjælp af indførelse af en ny integrationsydelse, så skulle man jo tro antallet af asylansøgere var eksploderet i 1. halvår af 2015. Det er det også, altså i Tyskland, Sverige, Italien og Grækenland; men ikke i Danmark. Så mon ikke behovet for at kalde det en straksopbremsning mere er udtryk for propaganda, der skal sikre at den nye regering næste år kan vise, se det virkede, og på så vis bilde befolkningen ind at Socialdemokraterne ikke havde styr på noget. Man har til og med frækheden at nu overtage ordret det den forrige regering sagde da man fandt behov for at indføre en stramning af asylreglerne, da tallet i 2014 steg markant "vi skal kunne følge med".
Sagen er jo at den forrige regering kiggede i værktøjskassen, og justerede på nogle forhold, der i de selvsamme skemaer fra menneskesmuglere Inger Støjberg henviser til, vægter højere for valget af destination, end de sociale ydelser, nemlig opholdsstatus og mulighederne for familiesammenføring. Situationen dengang gav kun mulighed for at bruge indenrigspolitiske værktøjer for at kunne følge med. At det ikke berører særlig mange af de der allerede var her, er ikke relevant, da formålet jo ikke var at ramme folk ( det er vel brutale diktatorer og sindsyge jihadisters projekt at ramme flygtninge ); men at gøre det mindre attraktivt for de der var på vej.
Nu er det ikke i sig en værdi at gøre Danmark mindre attraktivt; men i mangel på bedre løsninger internationalt, er der kun disse indenrigspolitiske værktøjer at arbejde med, for at vi kan følge med.
Den forrige regering valgte at bruge en momentnøgle for at justere, Inger Støjberg mener det går bedre med rørtang, mens Martin Henriksen råber, "og vi kan slå på den med en hammer, så bliver det rigtig stramt"
Det er selvfølgelig i orden at så have en anden politisk opfattelse af dette, og går man Venstrefolk på klingen, kommer kernen i valget af at indføre en integrationsydelse da også frem, det eneste sikre man kan sige om det er at man sparer nogle penge.
Det er nemlig uvist om det har særlig stor effekt på antallet af asylansøgere ( Der er jo forhold Danmark er kendt for som virker tillokkende, såsom at vi er verdens lykkeligste folk, det næstmest fredelige samfund i verden, lav korruption - at vi er et godt samfund, og det hverken kan eller vil vi vel lave om på, for at få færre til at søge hertil ) Det er ikke for at komme menneskesmugling til livs ( Der smugles jo ikke en eneste mindre, de skal bare smugles andre steder hen )
Sagen er jo at den forrige regering kiggede i værktøjskassen, og justerede på nogle forhold, der i de selvsamme skemaer fra menneskesmuglere Inger Støjberg henviser til, vægter højere for valget af destination, end de sociale ydelser, nemlig opholdsstatus og mulighederne for familiesammenføring. Situationen dengang gav kun mulighed for at bruge indenrigspolitiske værktøjer for at kunne følge med. At det ikke berører særlig mange af de der allerede var her, er ikke relevant, da formålet jo ikke var at ramme folk ( det er vel brutale diktatorer og sindsyge jihadisters projekt at ramme flygtninge ); men at gøre det mindre attraktivt for de der var på vej.
Nu er det ikke i sig en værdi at gøre Danmark mindre attraktivt; men i mangel på bedre løsninger internationalt, er der kun disse indenrigspolitiske værktøjer at arbejde med, for at vi kan følge med.
Den forrige regering valgte at bruge en momentnøgle for at justere, Inger Støjberg mener det går bedre med rørtang, mens Martin Henriksen råber, "og vi kan slå på den med en hammer, så bliver det rigtig stramt"
Det er selvfølgelig i orden at så have en anden politisk opfattelse af dette, og går man Venstrefolk på klingen, kommer kernen i valget af at indføre en integrationsydelse da også frem, det eneste sikre man kan sige om det er at man sparer nogle penge.
Det er nemlig uvist om det har særlig stor effekt på antallet af asylansøgere ( Der er jo forhold Danmark er kendt for som virker tillokkende, såsom at vi er verdens lykkeligste folk, det næstmest fredelige samfund i verden, lav korruption - at vi er et godt samfund, og det hverken kan eller vil vi vel lave om på, for at få færre til at søge hertil ) Det er ikke for at komme menneskesmugling til livs ( Der smugles jo ikke en eneste mindre, de skal bare smugles andre steder hen )
Abonner på:
Opslag (Atom)