onsdag den 30. oktober 2013

Herning - KV13

Herning - KV13

Kandidater i Herning Kommune, der støtter kampen mod social dumping - selvfølgelig også Søren Groth Petersen

Arbejdsklausuler

Det er over 50 år siden, at den danske stat forpligtede sig til at indføje arbejdsklausuler i sine udbud. For kommuner og regioner er det frivilligt.
Med en arbejdsklausul kan man tvinge en leverandør til at følge de løn- og arbejdsvilkår, der gælder i danske overenskomster. Og det er vigtigt, fordi lønnen i Danmark fastsættes i overenskomsterne – ikke ved lov.

En offentlig myndighed eller en privat virksomhed kan med en arbejdsklausul:
  • beskytte danske lønmodtagere mod billigere arbejdskraft fra udlandet. 
  • beskytte danske, overenskomstdækkede virksomheder mod unfair konkurrence.
Arbejdsklausulen skal ikke blot gælde for hovedfirmaet, som har selve kontrakten med kommune eller region, men også for underleverandører.

Kædeansvar er vigtigt

Det kaldes kædeansvar, når arbejdsklausulen ikke alene forpligter hovedfirmaet, men også gælder for de underleverandører, som hovedfirmaet har hyret til opgaven.

Hvis kædeansvaret ikke skrives ind i arbejdsklausulen, bliver det alt for nemt at smyge sig udenom.

Det grundlæggende princip er, at hovedentreprenøren har ansvaret og hæfter for eventuelle brud på arbejdsklausulen, uanset om fejlen ligger hos en underleverandør.

Sociale klausuler

Der kan laves klausuler om andet end løn- og arbejdsforhold. Blandt andet sociale hensyn og uddannelse.

Sociale klausuler

De samme betingelser gælder i princippet ved sociale klausuler. Her stiller den offentlige udbyder krav om at ansætte et vist antal handikappede, unge ledige eller fleksjobbere.

Sociale klausuler er ofte blødere formuleret og er i reglen hensigtserklæringer.

Sociale klausuler kan også sørge for, at de virksomheder, man samarbejder med, har formuleret en politik om at fastholde medarbejdere og undgå nedslidning.

Uddannelsesklausuler

En uddannelsesklausul stiller krav om at ansætte et nærmere fastsat antal lærlinge eller praktikanter. Det er typisk 5-10 procent af den faglærte arbejdsstyrke.

Især ved større bygge- og anlægsopgaver er det blevet almindeligt, at offentlige myndigheder stiller krav om et bestemt antal elever.

En uddannelsesklausul må ikke diskriminere udenlandske virksomheder. Opgaven skal desuden have en vis størrelse og længde, før man må skrive en uddannelsesklausul ind i kontrakten.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar