fredag den 15. november 2013

MINDRE SNAK, MER VÆRKSTED

Nu er der vel ingen partier der går til valg på at Herning skal være en erhvervsfjendtlig kommune 

 Jeg vil til enhver tid lytte til hvad iværksættere, håndværksmestre, fabrikanter og andet godtfolk, der har valgt at bo og virke i kommunen, og drive virksomhed i samarbejde med dygtige medarbejdere under ordentlige løn og arbejdsforhold, har at sige. Er der nogle konkrete udfordringer der kan afhjælpes, vil jeg til enhver tid se på det. 

 Jeg vil så også forvente et kommunevenligt næringsliv til gengæld, der løfter opgaven med beskæftigelse og oplæring af fremtidens kvalificerede arbejdskraft. Vi må tilbage til et samfund hvor kloge hoveder og dygtige hænder skaber værdier. 



 Hvad der derimod kommer fra diverse skrivebordsanalytikere, der aldrig selv har drevet virksomhed, men ud fra markedsøkonomiske lærebøger, om det så er dem Venstre skrev om eller ej, anbefaler kommuner at konkurrere om at tiltrække kapital, der vil have mest mulig ud af at bidrage mindst mulig.. ja så er jeg nok mere skeptisk

I det socialdemokratiske valgprogram for kommunen skriver vi:
"Herning Kommune skal være et godt og trygt sted at bo. Der skal være arbejdspladser og uddannelsesmuligheder.
I erkendelse af at arbejdspladser er grundlaget for, at kommunen kan udvikles og at den efterspurgte velfærd og service kan leveres, skal erhvervslivet sikres gode forhold. Gode forhold for erhvervslivet handler om både hurtig myndighedsbehandling, at der findes nødvendige servicefaciliteter samt at der er tilstrækkelig og velkvalificeret arbejdskraft til rådighed."


Jeg uddyber gerne !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar