Min partifælle Knud Nielsen tager i sit læserbrev fat på et væsentligt problem - ungdomsarbejdsløshed. Det er en katastrofe når de unge efter endt skolegang oplever et samfund der ikke har brug for dem.
At parkere dem på kontanthjælp, og sende dem i aktivering, som en slags beskæftigelsesterapi, er ikke godt nok.
Nu er det jo ikke første gang i Danmarkshistorien man står i en sådan situation. Jeg var med da vi havde høj ungdomsarbejdsløshed i 80rne, og da var Hr Krarups forgænger og partifælle N.O.Hansen mere aktiv - da antallet af unge kontanthjælpsmodtager eksploderede, satte man et kommunalt anlægsprojekt i gang, vi lagde sten på p-pladsen ved MCH.
Vi skulle melde os i fagforening. Vi fik overenskomstmæssig løn, med skurtillæg og hele molevitten - selv om jobbet var tidsbegrænset til optjeningsperioden for dagpenge, da hovedformålet for kommunen var at flytte forsørgelsesbyrden fra kontanthjælpssystemet til dagpengeområdet, så havde projektet den positive bieffekt, at de fleste af os kom ud af ledighed og i regulære jobs bagefter - jeg har i hvert fald været i beskæftigelse lige siden.
Da jeg efter at have været udenbys i mange år, vendte hjem i 2005, og sad i bussen på vej til Sdr. Omme for at besøge min søster, passerede området derude, lå arbejdet der, og mindet om at have bidraget dukkede op. At lave noget meningsfuldt og føle at man bidrager - det har varig værdi.
I dag taler man om beskæftigelse som en omkostning, at ansætte folk er en omkostning for virksomheder, at have lærlinge er en omkostning, at lave aktivering er en omkostning - arbejde er noget der sker i Kina, og man har glemt at arbejde er værdiskabende, ikke en omkostning.
Vi må tilbage til et samfund hvor kloge hoveder og dygtige hænder skaber værdier - jeg vil opfordre iværksættere, fabrikanter, håndværksmestre og andet godtfolk til at vende det døve øre til klogeågerne i diverse liberalistiske tænketanke, der bilder dem ind at arbejde er en omkostning i produktionen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar