onsdag den 26. juni 2013

Banditter i Habitter

Jeg har såmænd ikke noget særligt imod DF, men de har jo ikke monopolrettigheder på retsbevidsthed, og hvad jeg har noget imod er kollektiv afstraffelse, at alle ordentlige mennesker fra ikke-vestlige lande skal være mistænkeliggjorte pr definition.
Når en dansk bedstefar bliver dømt for seksuel omgang med sit 2 mdr gamle barnebarn, ser man jo ikke DF oppe på barrikaderne med tirader om "at danske fædre lader deres fædre voldtage deres døtre", eller annoncer med navne på alle danske bedstefædre "en af disse er en børnebefamler", vel ?

Jeg synes absolut udlændingepolitik skal være fair og rimelig; men den kan nu engang også blive så stram, at den er en hindring for at vi kan have rimelig kontakt og samhandel med vores omverden. Nordkorea har jo nok verdens strammeste udlændingepolitik; men er også totalt isolerede og bundfattige.

Det produktive erhvervsliv, iværksættere der i samarbejde med dygtige medarbejdere producerer reelle værdier, det er grundlaget for sund økonomi.
Sandheden om VKOs finansielle politik er jo, at banker, realkreditinstitutter i ledtog med smarte pantebrevsspekulanter fik frit spil til at drive en sindssyg lånekarussel op i en overophedet økonomi - og at det i dag er produktive virksomheder og lønmodtagere der sidder med sorteper; mens de smarte advokater, rådgivere, konsulenter og ejendomsspekulanter der frisk væk erklærede sig fallit, stadig sidder i millionvillaer på Strandvejen eller i diverse skattely - DF gik med på alt dette i hver finanslov, alt deres i øvrigt udmærkede sociale politik, gav de gerne køb på, bare de kunne få gennemført nogle stramninger på udlændingeområdet.




Frit spil for banditter i habitter i udbytte for tørklædeforbud og håndtrykspåbud ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar