fredag den 7. juni 2013

Kommunen skal ikke agere bøddel

Borgerforeningen i Skibbild-Nøvling fornægter på ingen måde, kommunens ledelsesret, til igen at fyre dagplejere. Foreningen vil på vegne af byen, derimod gerne gøre opmærksom på opfattelsen af forkerte prioriteringer fra Herning Kommunes side.

Hvem beregner? Fyringerne på dagplejeområdet rammer igen urimeligt Skibbild-Nøvling. | aoh.dk - alt om Herning

 Det kan jo forundre en at det sker gang på gang, at virkeligheden slet ikke modsvarer den vedtagne politik: ”Offentlige kerneydelser skal være med til, at sikre landsbyernes og landdistrikternes fortsatte udvikling”.

  Det der særligt kan forundre en, er at Venstre med absolut majoritet i byrådet har en stor gruppe af medlemmer indvalgt netop i disse landdistrikter; men at denne gode gamle landbovenstre tilsyneladende er totalt fraværende i sager der nedruster landdistrikterne for offentlige kerneydelser. Skolelukninger, plejehjemslukninger, (
Ørnhøj) dårligere og dårligere offentlig transport, og nu senest fyringen af en dagplejer i Skibbild-Nøvling trods uændret børnetal. Tavst finder disse Venstrefolk sig i det, mens jubeltalerne lyder om det næste store sportsstævne i metropolen.

 Som jeg har påpeget tidligere (
Udvikling af landsbyerne) står rigtig mange landsbyer, og da især Skibbild-Nøvling  med fantastiske muligheder, når supersygehuset i Gødstrup står klar med forventede 4000 arbejdspladser og motorvej lige til døren. Det tager længere tid at bygge noget op, end at rive det ned, det gælder også offentlige kerneydelser.

 Der er penge at hente ved at bruge penge. I Herning var der et overskud på 60 millioner i forhold til driftsbudgettet i 2012. Samtidig koster beskæftigelsesområdet ca 1 milliard om året. Det giver jo sig selv at ansætter man flere varme hænder i serviceområderne, så kan man holde sig til budgetmålene, samtidig som man opnår en besparelse på beskæftigelsesområdet.

  Kommunen skal i hvert fald ikke agere bøddel. Jeg mener ikke der skal give livsforlængende behandling til landsbyerne, hvis "patienten" er mere død end levende; men det er da heldigvis heller ikke tilfældet. Hvor der er gode initiativer, skal kommunen selvklart gå ind som fødselshjælper, og selvklart opretholde et fornuftigt serviceniveau, og understøtte en langsigtet bæredygtig udvikling.



 Det er måske ikke kommunal logik, men sund fornuft, og det håber jeg at kunne bidrage lidt med

Ingen kommentarer:

Send en kommentar